Play audiofileda
Mikrogrønt - din egen have i vindueskarmen
2
Mikrogrønt - din egen have i vindueskarmen

Mette Lindemark - Special Center Vonsild


Indlæst på dansk af Rebekka Hardonk Nielsen
3
4

Mikrogrønt er kimplanter, som man dyrker i vindueskarmen. Man skal kun bruge en bakke, vat og vand - og selvfølgelig frø! Man sår, vander, høster og spiser spirerne. Du kender sikkert karse oven på en æggemad.

Play audiofile 5
6

Der findes mange forskellige frø - fx radisefrø, rucola, chia, lucerne, broccoli, bukkehorn og mange flere. Karsen er den mest almindelige. Du kan dyrke mikrogrønt hele året. Det går lidt langsommere om vinteren end om sommeren, hvor der er flere timer med dagslys.

Play audiofile 7
8

Det er sjovt at prøve sig frem med forskellige slags frø. De smager nemlig forskelligt. Men for alt mikrogrønt gælder det, at det er en sjov og virkelig sund måde at få sine egne hjemmedyrkede økologiske vitaminer på.

Play audiofile 9
10

Små frø som karse, chia, radisefrø og lignende skal bare sås direkte på det fugtige vat. Større frø som fx hørfrø, solsikkefrø og ærter, kan du lægge i blød i vand 1-2 dage, før du sår dem. Så går det lidt hurtigere.

Play audiofile 11
12

Når frøene er sået, skal du huske at vande en til to gange om dagen, ellers tørrer frøene eller spirerne ud. Så kan de ikke reddes. Men hvis du ikke er hjemme et par dage, kan du stille bakken i køleskabet. Der går spiringsprocessen i stå. Så vokser de ikke og behøver heller ikke vand.

Play audiofile 13
14

Hvis du sår to forskellige slags frø i én bakke, kan du lave spiringsræs. Som på billedet - Chia eller karse - hvem vinder? 

Play audiofile 15
16

Rigtigt gættet! Karse er bare den hurtigste - altid! Det er nok derfor, det er den mest populære. Hørfrø er meget langsomme - men de er til gengæld virkelig flotte.

Play audiofile 17
18

Du kan spise dine spirer oven på en rugbrødsmad med pålæg - men de er også lækre i en salat eller som pynt på aftensmaden.

Play audiofile 19
20

Du kan købe de mest almindelige frø i de fleste supermarkeder. Der er også webshops, hvor du kan købe alle mulige slags frø til dyrkning af mikrogrønt. På nettet kan du også læse mere om mikrogrønt.

Play audiofile 21
22

Prøv at lave et spiringsræs mellem to typer frø. Kender du andre frø, du kunne tænke dig at prøve at dyrke i vindueskarmen?

Play audiofile 23
Mikrogrønt - din egen have i vindueskarmen

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Govvá/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Fotod/ Photo:

S1-24: Mette Lindemark
Forrige side Næste side
X