Skift
sprog
Play audiofile
Svenske træer
SV DA IS
2
Svenske træer

Åk 4 på Frösakullsskolan

Oversat til dansk af PLC-netværket Kolding Kommune
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Bøgen er et løvtræ, som findes i det sydlige Sverige. Bøgen er fredet. Det betyder, at man skal plante nye bøgetræer, når man fælder en bøgeskov. Af bøgetræ kan man lave ispinde, møbler og parketgulv.
Play audiofile

Bøgen er et løvtræ, som findes i det sydlige Sverige. Bøgen er fredet. Det betyder, at man skal plante nye bøgetræer, når man fælder en bøgeskov. Af bøgetræ kan man lave ispinde, møbler og parketgulv.
Play audiofile

5
6

Egen kaldes for “træernes konge”. Egetræer kan blive 400-500 år gamle. Men den ældste blev plantet for 900 år siden. Nu anvendes egetræet til møbler, dørtrin og parketgulv mm.
Play audiofile

Egen kaldes for “træernes konge”. Egetræer kan blive 400-500 år gamle. Men den ældste blev plantet for 900 år siden. Nu anvendes egetræet til møbler, dørtrin og parketgulv mm.
Play audiofile

7
8

Aspen trives på lyse steder som skovbryn, lunde, lysninger og ryddede arealer og findes i næsten hele Sverige. Den bliver cirka 100 år gammel og cirka 20 meter høj. Af aspens bløde træ laver man tændstikker.
Play audiofile

Aspen trives på lyse steder som skovbryn, lunde, lysninger og ryddede arealer og findes i næsten hele Sverige. Den bliver cirka 100 år gammel og cirka 20 meter høj. Af aspens bløde træ laver man tændstikker.
Play audiofile

9
10

Vi har tre slags birk: vortebirk, dunbirk og dværgbirk. Birken vokser i hele landet og kan blive cirka 25 meter høj og omkring 100 år gammel. Birk er almindelig i Sverige. Birketræ er særligt smukt til møbler.
Play audiofile

Vi har tre slags birk: vortebirk, dunbirk og dværgbirk. Birken vokser i hele landet og kan blive cirka 25 meter høj og omkring 100 år gammel. Birk er almindelig i Sverige. Birketræ er særligt smukt til møbler.
Play audiofile

11
12

Der findes skørpil, båndpil og hængepil i Sverige. Skørpilen vokser næsten altid ved søer og åer. Af båndpil kan man flette kurve. Hængepilen ser vi i vore svenske parker.
Play audiofile

Der findes skørpil, båndpil og hængepil i Sverige. Skørpilen vokser næsten altid ved søer og åer. Af båndpil kan man flette kurve. Hængepilen ser vi i vore svenske parker.
Play audiofile

13
14

Linden er et løvtræ. Linden kan blive over 30 meter høj. Bladene ligner hjerter. Linden vokser mest i de sydlige dele af Sverige. Af lindens bark kan man lave bast. Af basten kan man lave snor og reb.
Play audiofile

Linden er et løvtræ. Linden kan blive over 30 meter høj. Bladene ligner hjerter. Linden vokser mest i de sydlige dele af Sverige. Af lindens bark kan man lave bast. Af basten kan man lave snor og reb.
Play audiofile

15
16

Der findes to forskellige slags elletræer i Sverige - rødel og gråel. Gråellen vokser i det nordlige Sverige og rødellen vokser i det sydlige Sverige. Ellen anvendes til møbler og træsko.
Play audiofile

Der findes to forskellige slags elletræer i Sverige - rødel og gråel. Gråellen vokser i det nordlige Sverige og rødellen vokser i det sydlige Sverige. Ellen anvendes til møbler og træsko.
Play audiofile

17
18

Grantræet er et nåletræ med korte nåle og store kogler. Grantræet vokser i næsten hele Sverige. Træet er specielt godt til at lave papir af.
Play audiofile

Grantræet er et nåletræ med korte nåle og store kogler. Grantræet vokser i næsten hele Sverige. Træet er specielt godt til at lave papir af.
Play audiofile

19
20

Skovfyr vokser i hele Sverige på nær i bjergene. Fyrren er et kogletræ. Skovfyrren kan blive over 30 m høj. De kan blive op til 800 år i Norrland (Nordsverige). Fyrrens tykke stammer kan blive til planker, som man kan bruge til husbyggeri.
Play audiofile

Skovfyr vokser i hele Sverige på nær i bjergene. Fyrren er et kogletræ. Skovfyrren kan blive over 30 m høj. De kan blive op til 800 år i Norrland (Nordsverige). Fyrrens tykke stammer kan blive til planker, som man kan bruge til husbyggeri.
Play audiofile

21
22

Lønnen kan blive omkring 150 år gammel og 20-25 meter høj. Lønnen vokser vildt i Syd- og Midtsverige. Træet anvendes mest til møbler, æsker og instrumenter.
Play audiofile

Lønnen kan blive omkring 150 år gammel og 20-25 meter høj. Lønnen vokser vildt i Syd- og Midtsverige. Træet anvendes mest til møbler, æsker og instrumenter.
Play audiofile

23
24

Vokser nogle af disse træer i dit land?
Play audiofile

Vokser nogle af disse træer i dit land?
Play audiofile

25
Svenske træer

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Lisa Borgström
S4: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S6: Jorchr - commons.wikimedia.org
S8: Commons.wikimedia.org
S10: Dalimiro - pixabay.com
S12+14+20: Pxhere.com
S16: Nova - commons.wikimedia.org
S18: 746656 - pixabay.com
S22: Rudy and Peter Skitterians - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Marcus Ericsson - en svensk racerkører
SV DA IS
2
Marcus Ericsson - en svensk racerkører

Nielsen & Borgström

Oversat til dansk af PLC-netværket Kolding Kommune
Indlæst på dansk af Louise Teresa Gram
Indlæst på dansk af Louise Teresa Gram
3
4

Marcus Ericsson er født den 2. september 1990 i Kumla ved Örebro. Han er en svensk Formel 1 racerkører.
Play audiofile

Marcus Ericsson er født den 2. september 1990 i Kumla ved Örebro. Han er en svensk Formel 1 racerkører.
Play audiofile

5
6

Ericsson blev allerede som 9 årig opdaget, da han kørte gokart i racerkøreren Fredrik Ekbloms gokarthal. Ericsson kørte gokartløb frem til 2006.
Play audiofile

Ericsson blev allerede som 9 årig opdaget, da han kørte gokart i racerkøreren Fredrik Ekbloms gokarthal. Ericsson kørte gokartløb frem til 2006.
Play audiofile

7
8

I 2007 startede han sin karriere i det britiske Formel BMW mesterskab. Han vandt titlen allerede det første år.
Play audiofile

I 2007 startede han sin karriere i det britiske Formel BMW mesterskab. Han vandt titlen allerede det første år.
Play audiofile

9
10

Han skiftede derefter til Formel 3 i Storbritannien og Japan. Allerede i 2009 vandt han mesterskabet.
Play audiofile

Han skiftede derefter til Formel 3 i Storbritannien og Japan. Allerede i 2009 vandt han mesterskabet.
Play audiofile

11
12

I 2010 rykkede han op i GP2 serien, klassen lige under Formel 1. Han kørte i serien frem til 2013. Hans bedste placering blev en sjetteplads i hans sidste sæson.
Play audiofile

I 2010 rykkede han op i GP2 serien, klassen lige under Formel 1. Han kørte i serien frem til 2013. Hans bedste placering blev en sjetteplads i hans sidste sæson.
Play audiofile

13
14

I 2014 fik han en kontrakt med det britiske Formel 1 hold Caterhem F1 Team, som er det gamle Lotus-hold. Her opnåede han en 11. plads i Monaco som det bedste resultat.
Play audiofile

I 2014 fik han en kontrakt med det britiske Formel 1 hold Caterhem F1 Team, som er det gamle Lotus-hold. Her opnåede han en 11. plads i Monaco som det bedste resultat.
Play audiofile

15
16

Siden sæsonen 2015 har Marcus Ericsson kørt for det schweiziske hold Sauber F1 Team. Hans bedst placering i et løb er en 8. plads. Det var i hans første løb. Hans bedste pladsering totalt i en sæson er en 18. plads.
Play audiofile

Siden sæsonen 2015 har Marcus Ericsson kørt for det schweiziske hold Sauber F1 Team. Hans bedst placering i et løb er en 8. plads. Det var i hans første løb. Hans bedste pladsering totalt i en sæson er en 18. plads.
Play audiofile

17
18

Sauber-teamet har kørt Formel 1 siden 1993, og ejes af Peter Sauber. Sauberbiler kører med Ferrari-motorer. Der er to kørere på holdet. Den anden er Pascal Wehrlein fra Tyskland (2017).
Play audiofile

Sauber-teamet har kørt Formel 1 siden 1993, og ejes af Peter Sauber. Sauberbiler kører med Ferrari-motorer. Der er to kørere på holdet. Den anden er Pascal Wehrlein fra Tyskland (2017).
Play audiofile

19
20

Ti svenskere har kørt Formel 1 i en kortere eller længere periode. Den mest vindende er Ronnie Peterson, som har kørt Formel 1 i ni sæsoner. I løbet af de ni sæsoner vandt han 10 løb. Han døde efter en ulykke på Monza banen i 1978.
Play audiofile

Ti svenskere har kørt Formel 1 i en kortere eller længere periode. Den mest vindende er Ronnie Peterson, som har kørt Formel 1 i ni sæsoner. I løbet af de ni sæsoner vandt han 10 løb. Han døde efter en ulykke på Monza banen i 1978.
Play audiofile

21
22

Kender du nogle racerkørere i dit land?
Play audiofile

Kender du nogle racerkørere i dit land?
Play audiofile

23
Marcus Ericsson - en svensk racerkører

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Daniel Reinhard/ Certina Watches - commons.wikimedia.org
S4: Caterham F1 Team - commons.wikimedia.org
S6: Maxpixel.freegreatpicture.com
S8: GlitterEvelina - commons.wikimedia.org
S10: Nick Bramhall - commons.wikimedia.org
S12: GP2/LAT - commons.wikimedia.org
S14+22: Morio - commons.wikimedia.org
S16: Veilleux79 - commons.wikimedia.org
S18: Dave Jefferys - commons.wikimedia.org
S20: Jonan2 - commons.wikimedia.org

http://marcusericsson.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fugle i Sverige
Fugle i Sverige

Åk 3 på Frösakullsskolan

Oversat til dansk af 3. b Vonsild Skole
Indlæst på dansk af Safiya Ceran Brodersen
Indlæst på dansk af Safiya Ceran Brodersen
3
4

Om sommeren bor blåmejsen i skoven, og om vinteren ser du den ved foderbrættet. Den kan lægge 16 æg. Blåmejsen spiser frø, larver og insekter.
Play audiofile

Om sommeren bor blåmejsen i skoven, og om vinteren ser du den ved foderbrættet. Den kan lægge 16 æg. Blåmejsen spiser frø, larver og insekter.
Play audiofile

5
6

Musvitten er en almindelig fugl, som spiser fedt, frø og insekter. Den lægger 8-10 æg. Musvitten er let genkendelig på sin gule vest.
Play audiofile

Musvitten er en almindelig fugl, som spiser fedt, frø og insekter. Den lægger 8-10 æg. Musvitten er let genkendelig på sin gule vest.
Play audiofile

7
8

Dompappen bor langt inde i skoven om sommeren. Hannen er rød på brystet og sort på hovedet. Dompappen spiser knopper, frø og bær.
Play audiofile

Dompappen bor langt inde i skoven om sommeren. Hannen er rød på brystet og sort på hovedet. Dompappen spiser knopper, frø og bær.
Play audiofile

9
10

Gråspurven er grå på hovedet. Gråspurven spiser frø og insekter. Gråspurven lægger 4-8 æg. Den lever i store flokke med skovspurven.
Play audiofile

Gråspurven er grå på hovedet. Gråspurven spiser frø og insekter. Gråspurven lægger 4-8 æg. Den lever i store flokke med skovspurven.
Play audiofile

11
12

Kragen har en grå kappe med sorte arme. Kragen kaldes også “gråkappe”. Kragen spiser for det meste andres æg og unger.
Play audiofile

Kragen har en grå kappe med sorte arme. Kragen kaldes også “gråkappe”. Kragen spiser for det meste andres æg og unger.
Play audiofile

13
14

Husskaden bygger sin rede i samme træ år efter år. Den vil gerne bo nær os mennesker. Skaden spiser insekter, orme, bær, fugleæg og madrester. Den kan godt lide ting som skinner.
Play audiofile

Husskaden bygger sin rede i samme træ år efter år. Den vil gerne bo nær os mennesker. Skaden spiser insekter, orme, bær, fugleæg og madrester. Den kan godt lide ting som skinner.
Play audiofile

15
16

Vipstjerten kommer i april. Vipstjerten spiser insekter. Den bor i Nordafrika om vinteren. Den har en sort hagesmæk og en lang hale, som den vipper med.
Play audiofile

Vipstjerten kommer i april. Vipstjerten spiser insekter. Den bor i Nordafrika om vinteren. Den har en sort hagesmæk og en lang hale, som den vipper med.
Play audiofile

17
18

Svanen kan veje 12 kg. Svanen findes både i søer og i havet. Svanen spiser planter og alger, som de plukker på bunden. Om efteråret flytter svanen til det sydlige Sverige.
Play audiofile

Svanen kan veje 12 kg. Svanen findes både i søer og i havet. Svanen spiser planter og alger, som de plukker på bunden. Om efteråret flytter svanen til det sydlige Sverige.
Play audiofile

19
20

Stæren kommer i marts. Stæren er sort med lyse prikker. Stæren spiser orme, bær, frø og insekter. Den bor i England om vinteren.
Play audiofile

Stæren kommer i marts. Stæren er sort med lyse prikker. Stæren spiser orme, bær, frø og insekter. Den bor i England om vinteren.
Play audiofile

21
22

Sølvmågen ligner stormmågen. Sølvmågen spiser fisk og smådyr. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.
Play audiofile

Sølvmågen ligner stormmågen. Sølvmågen spiser fisk og smådyr. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.
Play audiofile

23
24

Stormmågen bor sammen i store grupper, gerne ved havet. Stormmågen spiser fisk, orme og insekter. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.
Play audiofile

Stormmågen bor sammen i store grupper, gerne ved havet. Stormmågen spiser fisk, orme og insekter. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.
Play audiofile

25
26

Gråanden findes i søer, i havet og i damme i vore parker. Hunnen er plettet for ikke at være synlig, når hun ruger på sine 8-15 æg. Gråanden spiser planter og smådyr i vandet.
Play audiofile

Gråanden findes i søer, i havet og i damme i vore parker. Hunnen er plettet for ikke at være synlig, når hun ruger på sine 8-15 æg. Gråanden spiser planter og smådyr i vandet.
Play audiofile

27
28

Gøgen kommer i maj fra Afrika, hvor den bor om vinteren. Hunnen lægger sine æg i andre fugles reder. Vi ser den sjældent, men hører den ofte. Gøgen råber “kuk kuk”.
Play audiofile

Gøgen kommer i maj fra Afrika, hvor den bor om vinteren. Hunnen lægger sine æg i andre fugles reder. Vi ser den sjældent, men hører den ofte. Gøgen råber “kuk kuk”.
Play audiofile

29
30

Har du hørt gøgen sige “kuk kuk”?
Play audiofile

Har du hørt gøgen sige “kuk kuk”?
Play audiofile

31
Fugle i Sverige

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1: Wokandapix - pixabay.com
S4: Magnus Johansson - commons.wikimedia.org
S6: Wim De Graff - pixabay.com
S8: David Mark - pixabay.com
S10: Sanam Maharjan - pixabay.com
S12: Iva Balk - pixabay.com
S14: Pierre-Selim - flickr.com
S16: Andreas Trepte - commons.wikimedia.org
S18: Alice Birkin - publicdomainpictures.net
S20: Natalie Chaplin - pixabay.com
S22: Milliways42 - pixabay.com
S24: Unsplash - pixabay.com
S26: Scott Cunningham - publicdomainpictures.net
S28: Stefan Berndtsson - flickr.com
S30: Marian Deacu - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Islands redningskorps
2
Islands redningskorps

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Redningsforeningen Landsbjörg dækker hele landet og består af redningskorps, som hjælper med sikkerhed i Island.
Play audiofile

Redningsforeningen Landsbjörg dækker hele landet og består af redningskorps, som hjælper med sikkerhed i Island.
Play audiofile

5
6

Redningskorpset arbejder i hele landet, men antallet af medlemmer afhænger af, hvor mange der bor i kommunen. I denne bog kan du læse om deres arbejde.
Play audiofile

Redningskorpset arbejder i hele landet, men antallet af medlemmer afhænger af, hvor mange der bor i kommunen. I denne bog kan du læse om deres arbejde.
Play audiofile

7
8

Foreningen blev grundlagt den 2. oktober 1999, og da blev det den største frivillige forening i Island med omkring 18.000 medlemmer.
Play audiofile

Foreningen blev grundlagt den 2. oktober 1999, og da blev det den største frivillige forening i Island med omkring 18.000 medlemmer.
Play audiofile

9
10

Kommer folk til skade oppe i bjergene, kommer redningskorpset. De arbejder sammen med politiet og Falck. Hvis det ikke er muligt at få alle ned, hjælper helikopteren.
Play audiofile

Kommer folk til skade oppe i bjergene, kommer redningskorpset. De arbejder sammen med politiet og Falck. Hvis det ikke er muligt at få alle ned, hjælper helikopteren.
Play audiofile

11
12

Redningskorpset har opbygget kendskab og erfaring med at kunne reagere hurtigt, når det sker en ulykke i Island, som politiet og Falck-redderne ikke kan klare.
Play audiofile

Redningskorpset har opbygget kendskab og erfaring med at kunne reagere hurtigt, når det sker en ulykke i Island, som politiet og Falck-redderne ikke kan klare.
Play audiofile

13
14

Deres arbejde vækker opmærksomhed i hele verden. Blandt andet sørger godt teknisk udstyr for, at arbejdet er på et højt fagligt niveau på ulykkesstedet.
Play audiofile

Deres arbejde vækker opmærksomhed i hele verden. Blandt andet sørger godt teknisk udstyr for, at arbejdet er på et højt fagligt niveau på ulykkesstedet.
Play audiofile

15
16

For at vedligeholde det lærte får medlemmerne kurser.
Play audiofile

For at vedligeholde det lærte får medlemmerne kurser.
Play audiofile

17
18

Om sommeren arbejder korpset i fjeldene og hjælper til med alt muligt. Det er både islændinge og turister, som får hjælp. Helt gratis.
Play audiofile

Om sommeren arbejder korpset i fjeldene og hjælper til med alt muligt. Det er både islændinge og turister, som får hjælp. Helt gratis.
Play audiofile

19
20

Korpset arbejder ofte under svære omstændigheder, blandt andet når vejret er dårligt. Når der kommer vulkanudbrud, oversvømmelser og meget sne. Dyrene bliver også hjulpet.
Play audiofile

Korpset arbejder ofte under svære omstændigheder, blandt andet når vejret er dårligt. Når der kommer vulkanudbrud, oversvømmelser og meget sne. Dyrene bliver også hjulpet.
Play audiofile

21
22

Om vinteren hjælper de mennesker på grund af sneen og dårligt vejr.
Play audiofile

Om vinteren hjælper de mennesker på grund af sneen og dårligt vejr.
Play audiofile

23
24

Om vinteren bruger redningskorpset snescootere.
Play audiofile

Om vinteren bruger redningskorpset snescootere.
Play audiofile

25
26

Om efteråret kommer der nogle gange store ting flyvende. Trampoliner flyver afsted og tagene på husene bliver ødelagt.
Play audiofile

Om efteråret kommer der nogle gange store ting flyvende. Trampoliner flyver afsted og tagene på husene bliver ødelagt.
Play audiofile

27
28

Når vejret er meget dårligt og folk, som arbejder på sygehuse eller plejehjem, ikke kan komme på arbejde, så kommer redningskorpset i store biler og kører personalet på arbejde.
Play audiofile

Når vejret er meget dårligt og folk, som arbejder på sygehuse eller plejehjem, ikke kan komme på arbejde, så kommer redningskorpset i store biler og kører personalet på arbejde.
Play audiofile

29
30

Hundekorpset er en afdeling af redningsforeningen. Hundene bliver trænet til at lede efter folk, som er forsvundet.
Play audiofile

Hundekorpset er en afdeling af redningsforeningen. Hundene bliver trænet til at lede efter folk, som er forsvundet.
Play audiofile

31
32

For at få nye medlemmer har korpset en ungdoms-afdeling. De bliver trænet på forskellige måder.
Play audiofile

For at få nye medlemmer har korpset en ungdoms-afdeling. De bliver trænet på forskellige måder.
Play audiofile

33
34

For at tjene penge til korpset sælger de blandt andet nytårsfyrværkeri.
Play audiofile

For at tjene penge til korpset sælger de blandt andet nytårsfyrværkeri.
Play audiofile

35
36

Kunne du tænke dig at være med i et redningskorps?
Play audiofile

Kunne du tænke dig at være med i et redningskorps?
Play audiofile

37
Islands redningskorps

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+6+10+12+14+16+18+22+24+30+32+34+36: Björgunarsveitin Kjölur
S8: Slysavarnadeild.is
S20: Björgunarsveitin Dagrenning, Hvolsvelli
S26+28: Mbl.is

http://kjolur.123.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Det danske kongehus
2
Det danske kongehus

Sille Nielsen, Lucas Ørsøe, Lucas Pedersen, Djamilla Kronborg og Alexander Levandovski, Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
3
4

Det danske kongehus består af Dronning Margrethe, Prins Henrik, Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Prins Joachim og Prinsesse Marie og deres familier.
Play audiofile

Det danske kongehus består af Dronning Margrethe, Prins Henrik, Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Prins Joachim og Prinsesse Marie og deres familier.
Play audiofile

5
6

Slotsanlægget, hvor dronningen bor, består af fire palæer, der omkranses af en ottekantet plads. Midt på pladsen står Salys rytterstatue af Frederik 5., som var grundlæggeren af Amalienborg og Frederiksstaden.
Play audiofile

Slotsanlægget, hvor dronningen bor, består af fire palæer, der omkranses af en ottekantet plads. Midt på pladsen står Salys rytterstatue af Frederik 5., som var grundlæggeren af Amalienborg og Frederiksstaden.
Play audiofile

7
8

Danmarks regent er Dronning Margrethe 2. Hun blev indsat som dronning efter sin fars død i 1972.
Play audiofile

Danmarks regent er Dronning Margrethe 2. Hun blev indsat som dronning efter sin fars død i 1972.
Play audiofile

9
10

Kronprins Frederik er den ældste af dronning Margrethes sønner. Det er ham, som skal være regent efter Dronning Margrethe 2. Han bliver Kong Frederik 10.
Play audiofile

Kronprins Frederik er den ældste af dronning Margrethes sønner. Det er ham, som skal være regent efter Dronning Margrethe 2. Han bliver Kong Frederik 10.
Play audiofile

11
12

Kronprins Frederik er født den 26. maj 1968. Han er gift med Kronprinsesse Mary, som kommer fra Australien. De har fire børn sammen.
Play audiofile

Kronprins Frederik er født den 26. maj 1968. Han er gift med Kronprinsesse Mary, som kommer fra Australien. De har fire børn sammen.
Play audiofile

13
14

Prins Joachim er født den 7. juni 1969. Han er gift med Prinsesse Marie fra Frankrig, som han har to børn med. Han har også to børn fra sit tidligere ægteskab med Grevinde Alexandra.
Play audiofile

Prins Joachim er født den 7. juni 1969. Han er gift med Prinsesse Marie fra Frankrig, som han har to børn med. Han har også to børn fra sit tidligere ægteskab med Grevinde Alexandra.
Play audiofile

15
16

Nytårsaften er det traditionen, at Dronning Margrethe holder sin nytårstale kl. 18.00. Hendes taler slutter altid med “Gud bevare Danmark”.
Play audiofile

Nytårsaften er det traditionen, at Dronning Margrethe holder sin nytårstale kl. 18.00. Hendes taler slutter altid med “Gud bevare Danmark”.
Play audiofile

17
18

Dronning Margrethe og kongehuset besøger ofte Færøerne og Grønland, som er en del af det danske kongerige.
Play audiofile

Dronning Margrethe og kongehuset besøger ofte Færøerne og Grønland, som er en del af det danske kongerige.
Play audiofile

19
20

Det danske kongehus har eksisteret i over 1000 år. Kongerækken kendes fra Gorm den Gamle i år 958 til nu. Det danske kongehus er et af verdens ældste.
Play audiofile

Det danske kongehus har eksisteret i over 1000 år. Kongerækken kendes fra Gorm den Gamle i år 958 til nu. Det danske kongehus er et af verdens ældste.
Play audiofile

21
22

Er der en kongelig familie i dit land?
Play audiofile

Er der en kongelig familie i dit land?
Play audiofile

23
Det danske kongehus

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Bill Ebbesen - commons.wikimedia.org
S4+16: Kongehuset.dk
S6: Mstyslav Chernov - commons.wikimedia.org
S8: Dutch National Archives 1966 - commons.wikimedia.org
S10: Mogens Engelund - commons.wikimedia.org
S12+14: Frankie Fouganthin - commons.wikimedia.org
S18: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S20: August Carl Vilhelm Thomsen (1813-86)
S22: Commons.wikimedia.org

Se mere på:
http://kongehuset.dk/
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Det danske kongehus
2
Det danske kongehus

Sille Nielsen, Lucas Ørsøe, Lucas Pedersen, Djamilla Kronborg og Alexander Levandovski, Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
3
4

Det danske kongehus består af Dronning Margrethe, Prins Henrik, Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Prins Joachim og Prinsesse Marie og deres familier.
Play audiofile

Det danske kongehus består af Dronning Margrethe, Prins Henrik, Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Prins Joachim og Prinsesse Marie og deres familier.
Play audiofile

5
6

Slotsanlægget, hvor dronningen bor, består af fire palæer, der omkranses af en ottekantet plads. Midt på pladsen står Salys rytterstatue af Frederik 5., som var grundlæggeren af Amalienborg og Frederiksstaden.
Play audiofile

Slotsanlægget, hvor dronningen bor, består af fire palæer, der omkranses af en ottekantet plads. Midt på pladsen står Salys rytterstatue af Frederik 5., som var grundlæggeren af Amalienborg og Frederiksstaden.
Play audiofile

7
8

Danmarks regent er Dronning Margrethe 2. Hun blev indsat som dronning efter sin fars død i 1972.
Play audiofile

Danmarks regent er Dronning Margrethe 2. Hun blev indsat som dronning efter sin fars død i 1972.
Play audiofile

9
10

Kronprins Frederik er den ældste af dronning Margrethes sønner. Det er ham, som skal være regent efter Dronning Margrethe 2. Han bliver Kong Frederik 10.
Play audiofile

Kronprins Frederik er den ældste af dronning Margrethes sønner. Det er ham, som skal være regent efter Dronning Margrethe 2. Han bliver Kong Frederik 10.
Play audiofile

11
12

Kronprins Frederik er født den 26. maj 1968. Han er gift med Kronprinsesse Mary, som kommer fra Australien. De har fire børn sammen.
Play audiofile

Kronprins Frederik er født den 26. maj 1968. Han er gift med Kronprinsesse Mary, som kommer fra Australien. De har fire børn sammen.
Play audiofile

13
14

Prins Joachim er født den 7. juni 1969. Han er gift med Prinsesse Marie fra Frankrig, som han har to børn med. Han har også to børn fra sit tidligere ægteskab med Grevinde Alexandra.
Play audiofile

Prins Joachim er født den 7. juni 1969. Han er gift med Prinsesse Marie fra Frankrig, som han har to børn med. Han har også to børn fra sit tidligere ægteskab med Grevinde Alexandra.
Play audiofile

15
16

Nytårsaften er det traditionen, at Dronning Margrethe holder sin nytårstale kl. 18.00. Hendes taler slutter altid med “Gud bevare Danmark”.
Play audiofile

Nytårsaften er det traditionen, at Dronning Margrethe holder sin nytårstale kl. 18.00. Hendes taler slutter altid med “Gud bevare Danmark”.
Play audiofile

17
18

Dronning Margrethe og kongehuset besøger ofte Færøerne og Grønland, som er en del af det danske kongerige.
Play audiofile

Dronning Margrethe og kongehuset besøger ofte Færøerne og Grønland, som er en del af det danske kongerige.
Play audiofile

19
20

Det danske kongehus har eksisteret i over 1000 år. Kongerækken kendes fra Gorm den Gamle i år 958 til nu. Det danske kongehus er et af verdens ældste.
Play audiofile

Det danske kongehus har eksisteret i over 1000 år. Kongerækken kendes fra Gorm den Gamle i år 958 til nu. Det danske kongehus er et af verdens ældste.
Play audiofile

21
22

Er der en kongelig familie i dit land?
Play audiofile

Er der en kongelig familie i dit land?
Play audiofile

23
Det danske kongehus

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Bill Ebbesen - commons.wikimedia.org
S4+16: Kongehuset.dk
S6: Mstyslav Chernov - commons.wikimedia.org
S8: Dutch National Archives 1966 - commons.wikimedia.org
S10: Mogens Engelund - commons.wikimedia.org
S12+14: Frankie Fouganthin - commons.wikimedia.org
S18: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S20: August Carl Vilhelm Thomsen (1813-86)
S22: Commons.wikimedia.org

Se mere på:
http://kongehuset.dk/
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens tal
Nordens tal

Hïngsedaelien skuvle/ Ljungdalens Skola

Oversat til dansk af Carina Gm Liljedahl
Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
3
4

I norden siger vi tallene forskelligt. I denne bog kan du se lighederne og forskellene.
Play audiofile

I norden siger vi tallene forskelligt. I denne bog kan du se lighederne og forskellene.
Play audiofile

5
6

nul,
en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti.

Play audiofile

nul,
en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti.

Play audiofile

7
8

ti, elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve.

Play audiofile

ti, elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve.

Play audiofile

9
10

enogtyve, toogtyve, treogtyve, fireogtyve, femogtyve, seksogtyve, syvogtyve, otteogtyve, niogtyve, tredive.
Play audiofile

enogtyve, toogtyve, treogtyve, fireogtyve, femogtyve, seksogtyve, syvogtyve, otteogtyve, niogtyve, tredive.
Play audiofile

11
12

ti, tyve, tredive, fyrre, halvtreds, tres, halvfjerds, firs, halvfems, hundrede.
Play audiofile

ti, tyve, tredive, fyrre, halvtreds, tres, halvfjerds, firs, halvfems, hundrede.
Play audiofile

13
14

hundrede, to hundrede, tre hundrede, fire hundrede, fem hundrede, seks hundrede, syv hundrede, otte hundrede, ni hundrede, tusind.
Play audiofile

hundrede, to hundrede, tre hundrede, fire hundrede, fem hundrede, seks hundrede, syv hundrede, otte hundrede, ni hundrede, tusind.
Play audiofile

15
16

tusind, to tusinde, tre tusinde, fire tusinde, fem tusinde, seks tusinde, syv tusinde, otte tusinde, ni tusinde, ti tusinde.
Play audiofile

tusind, to tusinde, tre tusinde, fire tusinde, fem tusinde, seks tusinde, syv tusinde, otte tusinde, ni tusinde, ti tusinde.
Play audiofile

17
18

ti tusinde, tyve tusinde, tredive tusinde…
og
hundrede tusinde, to hundrede tusinde, tre hundrede tusinde...
Play audiofile

ti tusinde, tyve tusinde, tredive tusinde…
og
hundrede tusinde, to hundrede tusinde, tre hundrede tusinde...
Play audiofile

19
20

en million, to millioner, tre millioner…
og
en milliard, to milliarder, tre milliarder…
Play audiofile

en million, to millioner, tre millioner…
og
en milliard, to milliarder, tre milliarder…
Play audiofile

21
22

Prøv at tælle til 20 på et andet sprog. Hvad er ens og hvad er anderledes?
Play audiofile

Prøv at tælle til 20 på et andet sprog. Hvad er ens og hvad er anderledes?
Play audiofile

23
Nordens tal

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Dave Bleasdale - flickr.com
S4: Abbey Hendrickson - commons.wikimedia.org
S6: Morten Olsen Haugen - commons.wikimedia.org
S8+14: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Teo - commons.wikimedia.org
S12: Mike - pexels.com
S16: James Cridland - flickr.com
S18: Matt Brown - flickr.com
S20: pxhere.com
S22: Mateusz Dach - pexels.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Islandske heste
IS DA SV
2
Islandske heste

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
Indlæst på dansk af Celina Laisbo
Indlæst på dansk af Celina Laisbo
3
4

Den islandske hest er ikke blandet med andre hesteracer og har derfor bevaret sin renhed. Man mener, at de norske bosættere tog hesten med, da de slog sig ned i Island.
Play audiofile

Den islandske hest er ikke blandet med andre hesteracer og har derfor bevaret sin renhed. Man mener, at de norske bosættere tog hesten med, da de slog sig ned i Island.
Play audiofile

5
6

Det siges, at de kun tog de bedste heste med sig. Hesten er ikke stor, og mange siger, at det er en ponyrace.
Play audiofile

Det siges, at de kun tog de bedste heste med sig. Hesten er ikke stor, og mange siger, at det er en ponyrace.
Play audiofile

7
8

Heste, som kommer ud af landet, må aldrig komme tilbage. Det er forbudt, at importer heste til landet for at holde racen ren.
Play audiofile

Heste, som kommer ud af landet, må aldrig komme tilbage. Det er forbudt, at importer heste til landet for at holde racen ren.
Play audiofile

9
10

På grund af isoleringen beholder den mange af sine særheder, mens andre hesteracer har tabt dem. For eksempel gangarter og forskellige farver.
Play audiofile

På grund af isoleringen beholder den mange af sine særheder, mens andre hesteracer har tabt dem. For eksempel gangarter og forskellige farver.
Play audiofile

11
12

Det som er specielt, er dens gangarter. Den har fem gangarter: trav, skridt, galop, flyvende pas og tölt.
Play audiofile

Det som er specielt, er dens gangarter. Den har fem gangarter: trav, skridt, galop, flyvende pas og tölt.
Play audiofile

13
14

Ud fra hvad vi ved, kan ingen andre hesteracer gå tölt (alle ben følges ad). Islandske heste har forskellige farver, hvilket er specielt.
Play audiofile

Ud fra hvad vi ved, kan ingen andre hesteracer gå tölt (alle ben følges ad). Islandske heste har forskellige farver, hvilket er specielt.
Play audiofile

15
16

Den røde farve kan være på mange måder. Fra laksefarvet til mørk rød.
Play audiofile

Den røde farve kan være på mange måder. Fra laksefarvet til mørk rød.
Play audiofile

17
18

Palomino farven er guld farvet. Det specielle er, at man og hale er næsten hvide.
Play audiofile

Palomino farven er guld farvet. Det specielle er, at man og hale er næsten hvide.
Play audiofile

19
20

Den brune farve er almindelig. Farven kan være fra lysebrun over i tin-sort farvet. Føl fødes ofte gråbrune, men farven bliver mørkere med alderen.
Play audiofile

Den brune farve er almindelig. Farven kan være fra lysebrun over i tin-sort farvet. Føl fødes ofte gråbrune, men farven bliver mørkere med alderen.
Play audiofile

21
22

Musegrå eller aksegrå er som farven på stål. Hovene, halen og manen er som regel mørkere end kroppen.
Play audiofile

Musegrå eller aksegrå er som farven på stål. Hovene, halen og manen er som regel mørkere end kroppen.
Play audiofile

23
24

Blakket med ål (urstribe)/ gul med ål-heste er brune på kroppen med en sort stribe i man og på ryggen. Underben og hove er som regel mørkere.
Play audiofile

Blakket med ål (urstribe)/ gul med ål-heste er brune på kroppen med en sort stribe i man og på ryggen. Underben og hove er som regel mørkere.
Play audiofile

25
26

Grå heste fødes som føl med helt almindelige grundfarver, men senere kommer hvide hår. Til sidst forsvinder grundfarven og hesten bliver hvid. Islandske heste har mange flere farvesammensætninger.
Play audiofile

Grå heste fødes som føl med helt almindelige grundfarver, men senere kommer hvide hår. Til sidst forsvinder grundfarven og hesten bliver hvid. Islandske heste har mange flere farvesammensætninger.
Play audiofile

27
28

Navnene på islandske heste har ofte forbindelse med farven, naturen og vejret. På næste side kan du se nogle navne. Gæt, hvor navnene hører til - farven, naturen eller vejret.
Play audiofile

Navnene på islandske heste har ofte forbindelse med farven, naturen og vejret. På næste side kan du se nogle navne. Gæt, hvor navnene hører til - farven, naturen eller vejret.
Play audiofile

29
30

Røde, Storm, Lille-brun, Frost, Rødbrun, Broget, Stjerne, Vindpust, Svag vind, Brunbroget, Sol, Tåge, Lysning, Snehvide, Guldglimmer, Byge, Let vind, Katla, Hekla, Bølge, Gletscher og Bølgebryder.
Play audiofile

Røde, Storm, Lille-brun, Frost, Rødbrun, Broget, Stjerne, Vindpust, Svag vind, Brunbroget, Sol, Tåge, Lysning, Snehvide, Guldglimmer, Byge, Let vind, Katla, Hekla, Bølge, Gletscher og Bølgebryder.
Play audiofile

31
32

Kan du finde på flere navne?
Play audiofile

Kan du finde på flere navne?
Play audiofile

33
Islandske heste

Foto/Myndir/Asseq/Valokuva/Guvvieh:
S1+6+8+32: Jón Hjörtur Sigurðarson
S12+16-24: Úrvalshestar.is
S4+8+10+14+26: Skeiðvellir.is
S28: PixelAnarchy - pixlr.com
S30: Helga Dögg Sverrisdóttir
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Dybbøl Mølle
2
Dybbøl Mølle

Nina Zachariassen


Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Dybbøl Mølle finder man på Dybbøl Banke lige vest for Sønderborg i Sønderjylland.
Play audiofile

Dybbøl Mølle finder man på Dybbøl Banke lige vest for Sønderborg i Sønderjylland.
Play audiofile

5
6

Den første mølle var af træ, og blev bygget i 1744. I 1800 blev møllen ramt af et lyn og brændte. Møllen blev dog hurtigt genopbygget, og flere forskellige familier stod for mølledriften mange år frem.
Play audiofile

Den første mølle var af træ, og blev bygget i 1744. I 1800 blev møllen ramt af et lyn og brændte. Møllen blev dog hurtigt genopbygget, og flere forskellige familier stod for mølledriften mange år frem.
Play audiofile

7
8

I 1848 udbrød Den første Slesvigske krig, også kaldet treårskrigen. Her var møllen involveret af flere omgange, og blev blandt andet brugt som observationspost.
Play audiofile

I 1848 udbrød Den første Slesvigske krig, også kaldet treårskrigen. Her var møllen involveret af flere omgange, og blev blandt andet brugt som observationspost.
Play audiofile

9
10

Den 13. april 1849 mødtes danske og tyske tropper i Dybbøl, hvor tyskerne bombarderede Dybbøl Banke. I slaget blev møllen ramt og brændte ned. Møllen blev genopbygget i 1853 efter krigens afslutning.
Play audiofile

Den 13. april 1849 mødtes danske og tyske tropper i Dybbøl, hvor tyskerne bombarderede Dybbøl Banke. I slaget blev møllen ramt og brændte ned. Møllen blev genopbygget i 1853 efter krigens afslutning.
Play audiofile

11
12

I 1864 udbrød Den anden Slesvigske krig, og her blev møllen igen brugt. Det vrimlede med soldater på Dybbøl Banke, og danske officerer flyttede ind på møllen hos det daværende møllepar.
Play audiofile

I 1864 udbrød Den anden Slesvigske krig, og her blev møllen igen brugt. Det vrimlede med soldater på Dybbøl Banke, og danske officerer flyttede ind på møllen hos det daværende møllepar.
Play audiofile

13
14

Den 15. marts 1864 startede et voldsomt bombardement på Dybbøl, og to dage senere gik en granat gennem taget på møllen og taget blev ødelagt.
Play audiofile

Den 15. marts 1864 startede et voldsomt bombardement på Dybbøl, og to dage senere gik en granat gennem taget på møllen og taget blev ødelagt.
Play audiofile

15
16

Den 10. april 1864 blev selve møllen ramt af en granat og den 18. april 1864 blev møllen stormet og mange soldater omkom.
Play audiofile

Den 10. april 1864 blev selve møllen ramt af en granat og den 18. april 1864 blev møllen stormet og mange soldater omkom.
Play audiofile

17
18

Møllen blev genopbygget efter krigen som en hollandsk mølle i teglsten. I 1935 var møllen udsat for brand, og måtte igen genopbygges.
Play audiofile

Møllen blev genopbygget efter krigen som en hollandsk mølle i teglsten. I 1935 var møllen udsat for brand, og måtte igen genopbygges.
Play audiofile

19
20

Man kan i dag se mange mindesten i området, som er rejst til minde om de faldne soldater. Man mindes også de omkomne hvert år på Dybbøldag d. 18. april. Man markerer dagen med en officiel militærceremoni.
Play audiofile

Man kan i dag se mange mindesten i området, som er rejst til minde om de faldne soldater. Man mindes også de omkomne hvert år på Dybbøldag d. 18. april. Man markerer dagen med en officiel militærceremoni.
Play audiofile

21
22

I 1995 startede Museet på Sønderborg Slot med at lave udstillinger i møllen, og man kan stadig den dag i dag, opleve mange spændende udstillinger i møllen.
Play audiofile

I 1995 startede Museet på Sønderborg Slot med at lave udstillinger i møllen, og man kan stadig den dag i dag, opleve mange spændende udstillinger i møllen.
Play audiofile

23
24

Hvordan ser møllerne ud, hvor du bor?
Play audiofile

Hvordan ser møllerne ud, hvor du bor?
Play audiofile

25
Dybbøl Mølle

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Guendel - commons.wikimedia.org
S4: Ziko van Dijk - commons.wikimedia.org
S6+24: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S8+10+14+16: Rigsarkivet - flickr.com
S12: Vilhelm Rosenstand - 1894
S18+22: Arne List - commons.wikimedia.org
S20: Knuzer - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Islandske heste
IS DA SV
2
Islandske heste

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
Indlæst på dansk af Celina Laisbo
Indlæst på dansk af Celina Laisbo
3
4

Den islandske hest er ikke blandet med andre hesteracer og har derfor bevaret sin renhed. Man mener, at de norske bosættere tog hesten med, da de slog sig ned i Island.
Play audiofile

Den islandske hest er ikke blandet med andre hesteracer og har derfor bevaret sin renhed. Man mener, at de norske bosættere tog hesten med, da de slog sig ned i Island.
Play audiofile

5
6

Det siges, at de kun tog de bedste heste med sig. Hesten er ikke stor, og mange siger, at det er en ponyrace.
Play audiofile

Det siges, at de kun tog de bedste heste med sig. Hesten er ikke stor, og mange siger, at det er en ponyrace.
Play audiofile

7
8

Heste, som kommer ud af landet, må aldrig komme tilbage. Det er forbudt, at importer heste til landet for at holde racen ren.
Play audiofile

Heste, som kommer ud af landet, må aldrig komme tilbage. Det er forbudt, at importer heste til landet for at holde racen ren.
Play audiofile

9
10

På grund af isoleringen beholder den mange af sine særheder, mens andre hesteracer har tabt dem. For eksempel gangarter og forskellige farver.
Play audiofile

På grund af isoleringen beholder den mange af sine særheder, mens andre hesteracer har tabt dem. For eksempel gangarter og forskellige farver.
Play audiofile

11
12

Det som er specielt, er dens gangarter. Den har fem gangarter: trav, skridt, galop, flyvende pas og tölt.
Play audiofile

Det som er specielt, er dens gangarter. Den har fem gangarter: trav, skridt, galop, flyvende pas og tölt.
Play audiofile

13
14

Ud fra hvad vi ved, kan ingen andre hesteracer gå tölt (alle ben følges ad). Islandske heste har forskellige farver, hvilket er specielt.
Play audiofile

Ud fra hvad vi ved, kan ingen andre hesteracer gå tölt (alle ben følges ad). Islandske heste har forskellige farver, hvilket er specielt.
Play audiofile

15
16

Den røde farve kan være på mange måder. Fra laksefarvet til mørk rød.
Play audiofile

Den røde farve kan være på mange måder. Fra laksefarvet til mørk rød.
Play audiofile

17
18

Palomino farven er guld farvet. Det specielle er, at man og hale er næsten hvide.
Play audiofile

Palomino farven er guld farvet. Det specielle er, at man og hale er næsten hvide.
Play audiofile

19
20

Den brune farve er almindelig. Farven kan være fra lysebrun over i tin-sort farvet. Føl fødes ofte gråbrune, men farven bliver mørkere med alderen.
Play audiofile

Den brune farve er almindelig. Farven kan være fra lysebrun over i tin-sort farvet. Føl fødes ofte gråbrune, men farven bliver mørkere med alderen.
Play audiofile

21
22

Musegrå eller aksegrå er som farven på stål. Hovene, halen og manen er som regel mørkere end kroppen.
Play audiofile

Musegrå eller aksegrå er som farven på stål. Hovene, halen og manen er som regel mørkere end kroppen.
Play audiofile

23
24

Blakket med ål (urstribe)/ gul med ål-heste er brune på kroppen med en sort stribe i man og på ryggen. Underben og hove er som regel mørkere.
Play audiofile

Blakket med ål (urstribe)/ gul med ål-heste er brune på kroppen med en sort stribe i man og på ryggen. Underben og hove er som regel mørkere.
Play audiofile

25
26

Grå heste fødes som føl med helt almindelige grundfarver, men senere kommer hvide hår. Til sidst forsvinder grundfarven og hesten bliver hvid. Islandske heste har mange flere farvesammensætninger.
Play audiofile

Grå heste fødes som føl med helt almindelige grundfarver, men senere kommer hvide hår. Til sidst forsvinder grundfarven og hesten bliver hvid. Islandske heste har mange flere farvesammensætninger.
Play audiofile

27
28

Navnene på islandske heste har ofte forbindelse med farven, naturen og vejret. På næste side kan du se nogle navne. Gæt, hvor navnene hører til - farven, naturen eller vejret.
Play audiofile

Navnene på islandske heste har ofte forbindelse med farven, naturen og vejret. På næste side kan du se nogle navne. Gæt, hvor navnene hører til - farven, naturen eller vejret.
Play audiofile

29
30

Røde, Storm, Lille-brun, Frost, Rødbrun, Broget, Stjerne, Vindpust, Svag vind, Brunbroget, Sol, Tåge, Lysning, Snehvide, Guldglimmer, Byge, Let vind, Katla, Hekla, Bølge, Gletscher og Bølgebryder.
Play audiofile

Røde, Storm, Lille-brun, Frost, Rødbrun, Broget, Stjerne, Vindpust, Svag vind, Brunbroget, Sol, Tåge, Lysning, Snehvide, Guldglimmer, Byge, Let vind, Katla, Hekla, Bølge, Gletscher og Bølgebryder.
Play audiofile

31
32

Kan du finde på flere navne?
Play audiofile

Kan du finde på flere navne?
Play audiofile

33
Islandske heste

Foto/Myndir/Asseq/Valokuva/Guvvieh:
S1+6+8+32: Jón Hjörtur Sigurðarson
S12+16-24: Úrvalshestar.is
S4+8+10+14+26: Skeiðvellir.is
S28: PixelAnarchy - pixlr.com
S30: Helga Dögg Sverrisdóttir
Forrige side Næste side

Pages