Skift
sprog
Play audiofile
Vårblommor i Frösakull
SV DA BM FO
2
Forårsblomster i Frösakull

Åk 2 på Frösakullsskolan

Oversat til dansk af Stine Kaiser
Indlæst på svensk af Truls Åkesson
Indlæst på dansk af Mathilde Hersleb Nielsen
3
4

Snödroppen blommar tidigt på våren. Blomman är vit och hänger som en droppe på stjälken. Den blommar ofta medan snön ligger kvar.
Play audiofile

Vintergækken blomstrer tidligt om foråret. Blomsten er hvid og hænger som en dråbe på stilken. Den blomstrer ofte, mens sneen stadig ligger.
Play audiofile

5
6

Tussilagon blommar i mars och den växer vid vägen och i diken. Tussilagon kallas också för hästhov. Bladen är ludna på undersidan.
Play audiofile

Følfod blomstrer i marts, og den vokser ved veje og i grøfter. Bladene er behårede på undersiden.
Play audiofile

7
8

Scillans färg är klarblå. Den är 10-20 cm hög. Scillan växer i trädgårdar och förökar sig när lökarna delar sig. Scillan är inte giftig eller fridlyst.
Play audiofile

Skillaens farve er lyseblå. Den er 10-20 cm høj. Skillaen vokser i haver og formerer sig, når løgene deler sig. Skilla er ikke giftig eller fredet.
Play audiofile

9
10

Krokusen blommar i mars och den växer i trädgårdar. Det finns blå, lila, vita och gula krokusar. Kryddan saffran kommer från krokusens pistill.
Play audiofile

Krokusen blomstrer i marts og vokser i haver. Krydderiet safran kommer fra krokusens støvfang.
Play audiofile

11
12

Vitsippan vill ha mycket sol och blommar innan löven på träden slår ut. Myror bär med sig frön och tappar några och då blir det nya vitsippor. Vitsippan är giftig.
Play audiofile

Anemonen vil have meget sol og blomstrer inden bladene på træerne springer ud. Myrer bærer frøene med sig og taber nogle, og så kommer der nye anemoner. Anemonen er giftig.
Play audiofile

13
14

Blåsippan blommar i mars. Blåsippan är fridlyst på många ställen. Myror sprider deras frön.
Play audiofile

Den blå anemone blomstrer i marts. Den blå anemone er fredet mange steder. Myrer spreder deres frø.
Play audiofile

15
16

Tulpanen blommar i april-maj och växer i trädgårdar. Blomman växer upp ur löken. Det finns många olika färger på blomman.
Play audiofile

Tulipanen blomstrer i april-maj og vokser i haver. Blomsten vokser op fra løget. Der findes mange forskellige farver på blomsterne.
Play audiofile

17
18

Liljekonvaljen blommar i juni och trivs i skogen. Liljekonvaljen har små vita klockor och den är fridlyst på många ställen. Liljekonvaljen är giftig.
Play audiofile

Liljekonvallen blomstrer i juni og trives i skoven. Liljekonvallen har små hvide klokker, og den er fredet mange steder. Liljekonvallen er giftig.
Play audiofile

19
20

Förgätmigej blommar i maj - juni och växer på fuktig mark i hela Sverige. Blommans namn betyder “glöm mig inte” och är ett tecken på vänskap.
Play audiofile

Forglemmigej blomstrer i maj-juni og vokser på fugtige marker i hele Sverige. Blomstens navn betyder “glem mig ikke” og er et tegn på venskab.
Play audiofile

21
22

Gullvivan blommar i maj och växer på ängar. De växer i små rosetter och har ljusgröna blad. Förr i tiden kokade man te av blomman och gjorde hostmedicin av roten.
Play audiofile

Kodriver blomstrer i maj og vokser på enge. De vokser i små rosetter og har lysegrønne blade. Før i tiden bryggede man te af blomsten og lavede hostesaft af roden.
Play audiofile

23
24

Pärlhyacinten blommar i april och växer i trädgårdar. Blommorna är blå och växer i en klase.
Play audiofile

Perlehyacinten blomstrer i april og vokser i haver. Blomsterne er blå og vokser i en klase.
Play audiofile

25
26

Backsippan blommar i april - maj och den är fridlyst nästan överallt i Sverige. Backsippans kronblad är blå/ lila och den växer på torra backar.
Play audiofile

Kobjælden blomstrer i april-maj og den er fredet næsten overalt i Sverige. Kobjældens kronblade er blå/ lilla og den vokser på tørre skråninger.
Play audiofile

27
28

Känner du till några vårblommor?
Play audiofile

Kender du andre forårsblomster?
Play audiofile

29
Vårblommor i Frösakull

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+6+8+10+12+14+20+22+28: Lisa Borgström
S16: Janeb13 - Pixabay.com
S18: Hans Braxmeier - Pixabay.com
S24: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S26: Mg-k - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Känner du till Halmstad?
SV DA BM IS FO
2
Kender du Halmstad?

Åk 3 Frösakullsskolan

Oversat til dansk af Boline Lindberg-Christensen
Indlæst på svensk af Ella Jönne
Indlæst på dansk af Victoria Wellendorph
3
4

Halmstad är en kuststad i sydvästra Sverige. Här finns flera mil sandstränder. Tylösand är ett känt turistmål.
Play audiofile

Halmstad er en kystby i det sydvestlige Sverige. Her findes kilometervis af sandstrande. Tylösand er et kendt turistmål.
Play audiofile

5
6

Halmstad har även mycket jordbruksmark. Det odlas potatis och vi har stor mjölkproduktion.
Play audiofile

Halmstad har også meget landbrug. Der dyrkes kartofler og vi har en stor mælkeproduktion.
Play audiofile

7
8

Havet utanför Halmstad heter Kattegatt. Nissan är ån som flyter genom Halmstad.
Play audiofile

Havet ud for Halmstad hedder Kattegat. Nissan er åen, som løber gennem Halmstad.
Play audiofile

9
10

Halmstad har ett slott som byggdes av Kristian IV under tiden då Halmstad tillhörde Danmark. Slottet stod klart år 1610.
Play audiofile

Halmstad har et slot, som blev bygget af Christian IV på den tid, hvor Halmstad tilhørte Danmark. Slottet stod færdigt år 1610.
Play audiofile

11
12

Kristian IV lät även bygga fyra portar och en vallgrav. Norre Port är den enda av de fyra portarna som står kvar idag.
Play audiofile

Christian IV lod også bygge fire porte og en voldgrav. Norre Port er den eneste af de fire porte, som står tilbage i dag.
Play audiofile

13
14

St Nikolai kyrka ligger vid stora torg. Man började bygga kyrkan i början på 1300-talet och var färdig i slutet på 1400-talet.
Play audiofile

Skt. Nicolai Kirke ligger ved det store torv. Man begyndte at bygge kirken i begyndelsen af 1300-tallet og var færdig i slutningen af 1400-tallet.
Play audiofile

15
16

Utanför Halmstads rådhus står en staty som visar kungamötet mellan Gustav II Adolf och Kristian IV på Halmstad slott 1619.
Play audiofile

Udenfor Halmstads rådhus står en statue, som viser kongemødet mellem Gustav II Adolf og Christian VI på Halmstad Slot 1619.
Play audiofile

17
18

På Stora torg står statyn "Europa och tjuren" som är gjord av Carl Milles.
Play audiofile

På Store Torv står statuen “Europa og tyren”, som er lavet af Carl Milles.
Play audiofile

19
20

Här är en bild på Halmstads kommunvapen. Man brukar säga att Halmstad är staden med tre hjärtan.
Play audiofile

Her er et billede af Halmstads våbenskjold. Man plejer at sige, at Halmstad er byen med de tre hjerter.
Play audiofile

21
22

Den världsberömda popgruppen Roxette kommer från Halmstad.
Play audiofile

Den verdensberømte popgruppe Roxette kommer fra Halmstad.
Play audiofile

23
24

Har du någon gång besökt Halmstad?
Play audiofile

Har du nogensinde besøgt Halmstad?
Play audiofile

25
Känner du till Halmstad?

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Kiwielec - commons.wikimedia.org
S4+12+16: Stefan Nielsen
S6+10: Lisa Borgström
S8: Elizabeth Bathory - commons.wikimedia.org
S14: Bjoertvedt - commons.wikimedia.org
S18: Ghostrider - commons.wikimedia.org
S20: commons.wikimedia.org
S22: Eva Rinaldi - commons.wikimedia.org
S24: Bengt Oberger - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Kender du Odense?
Kender du Odense?

Stefan Åge Hardonk Nielsen


Indlæst på dansk af Cathrine Dokkedahl Nielsen
Indlæst på dansk af Cathrine Dokkedahl Nielsen
3
4

Odense ligger på øen Fyn. Byen ligger næsten lige midt i Danmark. Odense er Danmarks tredje største by.
Play audiofile

Odense ligger på øen Fyn. Byen ligger næsten lige midt i Danmark. Odense er Danmarks tredje største by.
Play audiofile

5
6

Odense er en af Danmarks ældste byer. Man hører allerede om den i år 988. Nu bor der cirka 175.000 mennesker i Odense.
Play audiofile

Odense er en af Danmarks ældste byer. Man hører allerede om den i år 988. Nu bor der cirka 175.000 mennesker i Odense.
Play audiofile

7
8

Odenses byvåben viser Knud den Hellige, som var konge af Danmark fra år 1080-1086, hvor han blev dræbt. Han er begravet i Sankt Knuds Kirke, som er Odense Domkirke.
Play audiofile

Odenses byvåben viser Knud den Hellige, som var konge af Danmark fra år 1080-1086, hvor han blev dræbt. Han er begravet i Sankt Knuds Kirke, som er Odense Domkirke.
Play audiofile

9
10

Odense er nok mest kendt for forfatteren H.C. Andersen. Her er han født og opvokset. Man kan besøge hans hus, hvor der er museum i dag.
Play audiofile

Odense er nok mest kendt for forfatteren H.C. Andersen. Her er han født og opvokset. Man kan besøge hans hus, hvor der er museum i dag.
Play audiofile

11
12

Overalt i Odense er der skulpturer af H.C. Andersen og hans eventyr. Selv på nogle fodgængerovergange er han afbilledet.
Play audiofile

Overalt i Odense er der skulpturer af H.C. Andersen og hans eventyr. Selv på nogle fodgængerovergange er han afbilledet.
Play audiofile

13
14

Hvert år er der en blomsterfestival i Odense. H.C. Andersens eventyr bruges ofte som inspiration.
Play audiofile

Hvert år er der en blomsterfestival i Odense. H.C. Andersens eventyr bruges ofte som inspiration.
Play audiofile

15
16

Odense er også kendt for musikeren Carl Nielsen, som er Danmarks mest kendt klassiske komponist. Han var afbilledet på de gamle danske 100 kr. sedler.
Play audiofile

Odense er også kendt for musikeren Carl Nielsen, som er Danmarks mest kendt klassiske komponist. Han var afbilledet på de gamle danske 100 kr. sedler.
Play audiofile

17
18

Man kan også besøge Odense Zoologiske Have. Den er blevet kendte i hele verden, fordi man har skåret i døde løver og undersøgt deres organer foran publikum.
Play audiofile

Man kan også besøge Odense Zoologiske Have. Den er blevet kendte i hele verden, fordi man har skåret i døde løver og undersøgt deres organer foran publikum.
Play audiofile

19
20

Danmarks Jernbanemuseum ligger også i Odense. Her findes Danmarks ældste damplokomotiv fra 1868 og dette tog fra 1894.
Play audiofile

Danmarks Jernbanemuseum ligger også i Odense. Her findes Danmarks ældste damplokomotiv fra 1868 og dette tog fra 1894.
Play audiofile

21
22

Odense Boldklub kaldes OB og er en af Danmarks mest kendte fodboldklubber. OB huskes for at vinde 2-0 over Real Madrid i Madrid i 1994. Denne kamp kaldes “Miraklet i Madrid”.
Play audiofile

Odense Boldklub kaldes OB og er en af Danmarks mest kendte fodboldklubber. OB huskes for at vinde 2-0 over Real Madrid i Madrid i 1994. Denne kamp kaldes “Miraklet i Madrid”.
Play audiofile

23
24

Odense er venskabsby med blandt andet Trondheim i Norge, Klaksvik på Færøerne, Norrköping og Östersund i Sverige.
Play audiofile

Odense er venskabsby med blandt andet Trondheim i Norge, Klaksvik på Færøerne, Norrköping og Östersund i Sverige.
Play audiofile

25
26

Hvilke byer er venskabsbyer med den by, du bor i?
Play audiofile

Hvilke byer er venskabsbyer med den by, du bor i?
Play audiofile

27
Kender du Odense?

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+6+10+12+14+18: VisitOdense
S4: NordNordWest - commons.wikimedia.org
S8: ukendt
S16: Nationalbanken.dk
S20: Leif Jørgensen - commons.wikimedia.org
S22: Kristianbang - commons.wikimedia.org
S24 Johannes Jansson - commons.wikimedia.org
S26: Peggy & Marco Lachmann-Anke - Pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Broer i Danmark
2
Broer i Danmark

Stefan Åge Hardonk Nielsen


Indlæst på dansk af Caroline Ranzau Petersen
Indlæst på dansk af Caroline Ranzau Petersen
3
4

I Danmark findes der mange øer og derfor også mange broer. Helt fra gammel tid har man bygget broer i Danmark. Her er Povlsbro fra 1744 i Sønderjylland.
Play audiofile

I Danmark findes der mange øer og derfor også mange broer. Helt fra gammel tid har man bygget broer i Danmark. Her er Povlsbro fra 1744 i Sønderjylland.
Play audiofile

5
6

Den største og mest kendte bro i Danmark er Storbæltsbroen. Da den stod færdig i 1998, var den verdens længste bro. I dag er den Europas længste bro.
Play audiofile

Den største og mest kendte bro i Danmark er Storbæltsbroen. Da den stod færdig i 1998, var den verdens længste bro. I dag er den Europas længste bro.
Play audiofile

7
8

Øresundsbron forbinder Danmark og Sverige. Navnet staves halvt dansk og halvt svensk. Den åbnede i år 2000. Strækningen er halv bro og halv tunnel. Den går mellem København og Malmø.
Play audiofile

Øresundsbron forbinder Danmark og Sverige. Navnet staves halvt dansk og halvt svensk. Den åbnede i år 2000. Strækningen er halv bro og halv tunnel. Den går mellem København og Malmø.
Play audiofile

9
10

Mellem Jylland og Fyn ligger Lillebælt. I 1970 åbnede Den nye Lillebæltsbro. Den er bygget tæt på Den gamle Lillebæltsbro.
Play audiofile

Mellem Jylland og Fyn ligger Lillebælt. I 1970 åbnede Den nye Lillebæltsbro. Den er bygget tæt på Den gamle Lillebæltsbro.
Play audiofile

11
12

Den gamle Lillebæltsbro åbnede allerede i 1935. Det var den første faste forbindelse mellem Jylland og Fyn.
Play audiofile

Den gamle Lillebæltsbro åbnede allerede i 1935. Det var den første faste forbindelse mellem Jylland og Fyn.
Play audiofile

13
14

Storstrømsbroen forbinder Sydsjælland og Falster. Broen åbnede i 1937 og er speciel med sine tre buer på midten. Den er ca. 3 km lang.
Play audiofile

Storstrømsbroen forbinder Sydsjælland og Falster. Broen åbnede i 1937 og er speciel med sine tre buer på midten. Den er ca. 3 km lang.
Play audiofile

15
16

Farøbroerne består af to broer og forbinder også Sjælland og Falster. Den ene har diamantformede piller i midten.
Play audiofile

Farøbroerne består af to broer og forbinder også Sjælland og Falster. Den ene har diamantformede piller i midten.
Play audiofile

17
18

Dronning Alexandrines Bro krydser Ulvsund mellem Sjælland og Møn. Det er en buebro med 11 buer.
Play audiofile

Dronning Alexandrines Bro krydser Ulvsund mellem Sjælland og Møn. Det er en buebro med 11 buer.
Play audiofile

19
20

Aggersundbroen krydser Limfjorden mellem Himmerland og Aggersund. Den er kun 228 m lang og består af to store buer og to klapper i midten, som kan åbne for skibe.
Play audiofile

Aggersundbroen krydser Limfjorden mellem Himmerland og Aggersund. Den er kun 228 m lang og består af to store buer og to klapper i midten, som kan åbne for skibe.
Play audiofile

21
22

Midt inde i København ligger Knippelsbro. I Danmark synges en børnesang, som lyder:
“Knippelsbro går op og ned,
op og ned, op og ned.
Knippelsbro går op og ned hele dagen”.
Play audiofile

Midt inde i København ligger Knippelsbro. I Danmark synges en børnesang, som lyder:
“Knippelsbro går op og ned,
op og ned, op og ned.
Knippelsbro går op og ned hele dagen”.
Play audiofile

23
24

Vejlefjordbroen er meget enkel. Den er lavet som en lige vej på 18 bropiller. Den åbnede i 1980.
Play audiofile

Vejlefjordbroen er meget enkel. Den er lavet som en lige vej på 18 bropiller. Den åbnede i 1980.
Play audiofile

25
26

Kong Christian X´s bro i Sønderborg er kun 331 m lang. Den forbinder Jylland og øen Als over Alssund. Broen blev bygget efter Sønderjylland blev dansk igen og åbnet af Kong Christian 10. i 1930.
Play audiofile

Kong Christian X´s bro i Sønderborg er kun 331 m lang. Den forbinder Jylland og øen Als over Alssund. Broen blev bygget efter Sønderjylland blev dansk igen og åbnet af Kong Christian 10. i 1930.
Play audiofile

27
28

Hvordan ser broerne ud i dit land?
Play audiofile

Hvordan ser broerne ud i dit land?
Play audiofile

29
Broer i Danmark

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+14+18: Thue C. Leibrandt - commons.wikimedia.org
S4: Jørgen Rasmussen - commons.wikimedia.org
S6: Svobodat - commons.wikimedia.org
S8: Commons.wikimedia.org
S10: Karim Pedersen - commons.wikimedia.org
S12: M.Prinke - commons.wikimedia.org
S16: Holger Ellgaard - commons.wikimedia.org
S20: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S22: Edward Stojakovic - flickr.com
S24: Lindberg - commons.wikimedia.org
S26: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S28: Idjleon - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens postkasser
Nordens postkasser

Stefan Åge Hardonk Nielsen


Indlæst på dansk af Katrine List Hansen
Indlæst på dansk af Katrine List Hansen
3
4

Har du nogensinde overvejet, hvordan de offentlige postkasser ser ud i andre lande?
Play audiofile

Har du nogensinde overvejet, hvordan de offentlige postkasser ser ud i andre lande?
Play audiofile

5
6

I Danmark er postkasserne røde. Logoet er et gult jagthorn og kongekrone øverst.
Play audiofile

I Danmark er postkasserne røde. Logoet er et gult jagthorn og kongekrone øverst.
Play audiofile

7
8

I Grønland ligner postkasserne de danske. Der er blot et stort P øverst.
Play audiofile

I Grønland ligner postkasserne de danske. Der er blot et stort P øverst.
Play audiofile

9
10

Men i Grønland finder man også en stor og berømt postkasse. Det er Julemandens postkasse. Den tømmes næste gang til jul.
Play audiofile

Men i Grønland finder man også en stor og berømt postkasse. Det er Julemandens postkasse. Den tømmes næste gang til jul.
Play audiofile

11
12

På Færøerne er alle postkasser blå. Det har de været siden 1976. Øverst er der et vædderhorn som logo.
Play audiofile

På Færøerne er alle postkasser blå. Det har de været siden 1976. Øverst er der et vædderhorn som logo.
Play audiofile

13
14

I Finland findes der både gule og blå postkasser. De gule er til langsom post, og de blå er til hurtig post.
Play audiofile

I Finland findes der både gule og blå postkasser. De gule er til langsom post, og de blå er til hurtig post.
Play audiofile

15
16

I Sverige er postkasserne gule og firkantede. I Sverige er logoet også et jagthorn og en kongekrone.
Play audiofile

I Sverige er postkasserne gule og firkantede. I Sverige er logoet også et jagthorn og en kongekrone.
Play audiofile

17
18

I Island er postkasserne røde. Logoet er et P og et horn.
Play audiofile

I Island er postkasserne røde. Logoet er et P og et horn.
Play audiofile

19
20

I Norge er postkasserne også røde. Men de har en anden form end i Danmark, Island og Færøerne.
Play audiofile

I Norge er postkasserne også røde. Men de har en anden form end i Danmark, Island og Færøerne.
Play audiofile

21
22

På Åland ser postkasserne meget anderledes ud. De er hvide med en gul stribe.
Play audiofile

På Åland ser postkasserne meget anderledes ud. De er hvide med en gul stribe.
Play audiofile

23
24

Ved du, hvordan postkasser ser ud i andre lande?
Play audiofile

Ved du, hvordan postkasser ser ud i andre lande?
Play audiofile

25
Nordens postkasser

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1:Tiberiu Ana - flickr.com
S4: Rebekka Hardonk Nielsen
S6: Elias Hardonk Nielsen
S8: Dorthe Ivalo
S10: Anette Fausing Thomsen
S12: Matthew Ross - commons.wikimedia.org
S14: Stefan Nielsen
S16+24: Lisa Borgström
S18: Bernd Hildebrandt - pixabay.com
S20: Connie Isabell Kristiansen
S22: Kjell Smult
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Rovdyr i Danmark
2
Rovdyr i Danmark

1. b - Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Emma Dokkedahl Nielsen
Indlæst på dansk af Emma Dokkedahl Nielsen
3
4

Et rovdyr er et dyr, som lever af at spise andre dyr. Det kan både være pattedyr, fisk, fugle, insekter og andre smådyr.
Play audiofile

Et rovdyr er et dyr, som lever af at spise andre dyr. Det kan både være pattedyr, fisk, fugle, insekter og andre smådyr.
Play audiofile

5
6

Ræven er et almindeligt rovdyr i hele Danmark. Den lever mest af mus og bor i rævegrave. Der skydes 40.000 ræve i Danmark om året.
Play audiofile

Ræven er et almindeligt rovdyr i hele Danmark. Den lever mest af mus og bor i rævegrave. Der skydes 40.000 ræve i Danmark om året.
Play audiofile

7
8

Måren findes i Danmark som husmår og skovmår. Skovmåren har gulligt bryst. Den er sjælden og derfor fredet. Husmåren har hvidt bryst. Den må skydes, fordi den kan ødelægge folks huse på loftet.
Play audiofile

Måren findes i Danmark som husmår og skovmår. Skovmåren har gulligt bryst. Den er sjælden og derfor fredet. Husmåren har hvidt bryst. Den må skydes, fordi den kan ødelægge folks huse på loftet.
Play audiofile

9
10

En lækat/ hermelin er et lille rovdyr, som skifter pels om vinteren. Den er normalt brun og hvid, men bliver helt hvid med sort halespids. Den lever af mus, fugle og æg.
Play audiofile

En lækat/ hermelin er et lille rovdyr, som skifter pels om vinteren. Den er normalt brun og hvid, men bliver helt hvid med sort halespids. Den lever af mus, fugle og æg.
Play audiofile

11
12

Grævlingen er det næststørste rovdyr i Danmark. Den er aktiv om natten. Den lever i grupper med op til 30 grævlinge sammen. Grævlingen spiser det meste, men elsker regnorme. I Danmark er grævlingen fredet.
Play audiofile

Grævlingen er det næststørste rovdyr i Danmark. Den er aktiv om natten. Den lever i grupper med op til 30 grævlinge sammen. Grævlingen spiser det meste, men elsker regnorme. I Danmark er grævlingen fredet.
Play audiofile

13
14

Ulven er det største rovdyr i Danmark og er nu tilbage i naturen. Den spiser blandt andet rådyr, får, harer og mus. Der findes 20-25 ulve i Danmark.
Play audiofile

Ulven er det største rovdyr i Danmark og er nu tilbage i naturen. Den spiser blandt andet rådyr, får, harer og mus. Der findes 20-25 ulve i Danmark.
Play audiofile

15
16

I Danmark findes der flere uglearter. Stor hornugle er den største. Den lever mest af rotter, pindsvin og fugle. Ugler jager om natten.
Play audiofile

I Danmark findes der flere uglearter. Stor hornugle er den største. Den lever mest af rotter, pindsvin og fugle. Ugler jager om natten.
Play audiofile

17
18

Der yngler også havørne og kongeørne i Danmark. De er truede i naturen og derfor fredet. De spiser rotter, fugle, fisk og ådsler, som er døde dyr.
Play audiofile

Der yngler også havørne og kongeørne i Danmark. De er truede i naturen og derfor fredet. De spiser rotter, fugle, fisk og ådsler, som er døde dyr.
Play audiofile

19
20

I Danmark lever der flere steder gråsæler og spættede sæler langs kysterne. De føder deres unger på land. Sælerne lever mest af fisk.
Play audiofile

I Danmark lever der flere steder gråsæler og spættede sæler langs kysterne. De føder deres unger på land. Sælerne lever mest af fisk.
Play audiofile

21
22

Gedden er den største ferskvandsfisk i Danmark. Den største, som er fanget, var 26,5 kg. Gedden spiser mindre fisk, frøer, vandrotter og ællinger.
Play audiofile

Gedden er den største ferskvandsfisk i Danmark. Den største, som er fanget, var 26,5 kg. Gedden spiser mindre fisk, frøer, vandrotter og ællinger.
Play audiofile

23
24

Mårhunden hører ikke til i Danmark, men ses af og til i Jylland. Den må skydes, fordi den er en invasiv art og ødelægger jagten for de andre rovdyr i Danmark.
Play audiofile

Mårhunden hører ikke til i Danmark, men ses af og til i Jylland. Den må skydes, fordi den er en invasiv art og ødelægger jagten for de andre rovdyr i Danmark.
Play audiofile

25
26

Findes der andre rovdyr i dit land?
Play audiofile

Findes der andre rovdyr i dit land?
Play audiofile

27
Rovdyr i Danmark

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Tomas Huber - pixabay.com
S4: József Kincse - pixabay.com
S6: Unsplash - pixabay.com
S8 Huhu Uet - commons.wikimedia.org
S10: James Lindsey - commons.wikimedia.org + Frank Vassen - Flickr.com
S12: Kallena - commons.wikimedia.org
S14: Rain Carnation - pixabay.com
S16: Gianfilippo Maiga - Pixabay.com
S18: Juan Lacruz - commons.wikimedia.org
S20: Skeeze - Pixabay.com
S22: Luc Viatour - commons.wikimedia.org
S24: Karlakas - commons.wikimedia.org
S26: Bjørn Christian Tørrissen - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Ólavsøka – tjóðarhátíð føroyinga
FO DA SV BM
2
Olaj - Færøernes nationaldag

Thordis Dahl Hansen

Oversat til dansk af Thordis Dahl Hansen
Indlæst på dansk af Asger Nordstrøm
3
4

28. og 29. juli er ólavsøka í Tórshavn.

St. Olavsdag - Olaj, afholdes den 28. og 29. juli i Tórshavn.
Play audiofile

5
6

Ólavsøkan er til minnis um Ólav Heilaga, sum varð dripin á Stiklastøðum í Noregi.

Olaj afholdes til minde om Olav den Hellige, som blev dræbt på Stiklestad i Norge.
Play audiofile

7
8

Ólavsøkuaftan, 28. juli, verður ólavsøkan sett. Til setanina ganga ítróttarfólk og hornarorkestur skrúðgongu.

Dagen før St. Olavs dag, den 28. juli, bliver Olaj åbnet med et optog af sportsfolk med et hornorkester i spidsen.
Play audiofile

9
10

28. juli endar føroyameistarakappingin í kappróðrið.

Den 28. juli afsluttes færømesterskabet i roning.
Play audiofile

11
12

Ólavsøkudag, 29. juli, ganga løgtingslimir, landsstýrisfólk, prestar og ríkisumboðið skrúðgongu úr Tinghúsinum oman í Havnar kirkju til guðstænastu.

Olajdag, den 29. juli, går lagtingsmedlemmer, landstyrefolk, præster og rigsombudsmanden i optog fra lagtingshuset over til domkirken til gudstjeneste.
Play audiofile

13
14

Eftir guðstænastuna fer skrúðgongan niðan aftur til tinghúsið, har eitt stórt ólavsøkukór syngur á Tinghúsvøllinum og har nógv fólk er samankomið.

Efter gudstjenesten går optoget tilbage til Lagtingshuset, hvor et stort kor synger foran Lagtingshuset og en masse mennesker samles for at lytte.
Play audiofile

15
16

Eftir sangin fara tingfólkini og landsstýrisfólkini inn í Tinghúsið, har løgmaður setur tingið og eitt nýtt tingár byrjar.

Når sangkoret er færdig med at synge, går lagtingsfolkene og landstyrefolkene ind i Lagtingshuset, hvor lagmanden åbner det nye lagtingsår.
Play audiofile

17
18

Ein stórur partur av teimum, sum koma á ólavsøku, eru í føroyskum klæðum.

Mange af dem, der kommer til Olaj, bærer nationaldragt.
Play audiofile

19
20

Á ólavsøku er sera nógv at fara. t.d. listaframsýningar, tivoli, fólkafundir, konsertir og fótbóltur.

Til Olaj er der mange forskellige ting, man kan besøge, for eksempel kunstudstillinger, tivoli, folkemøder, koncerter og fodboldkamp.
Play audiofile

21
22

Men hóast tað er nógv at fara til, so eru tað nógv, sum bert ganga oman og niðan og práta við fólk.

Men selv om der er mange ting man kan besøge, så er der mange, der blot vælger at gå en tur op og ned ad gaden for at snakke med de andre gæster.
Play audiofile

23
24

Og so er tað mittnáttarsagnurin 29. juli. Fyri fleiri er hetta hæddarpunktið, tá ið fleiri túsund fólk eru samlað til felagssang á Vaglinum.

Og så er der midnatssangen den 29. juli. For mange er dette højdepunktet, når tusindvis af mennesker samles til fællessang på “Vaglið”, torvet i Tórshavn.
Play audiofile

25
26

Kennir tú til aðrar tjóðarhátíðir í Norðurlondum?

Kender du andre nationaldage i de nordiske lande?
Play audiofile

27
Ólavsøka – tjóðarhátíð føroyinga

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+10+12+16: Sigmar Mørkøre
S4+8+24: Birgir Kruse
S6: Peter Nicolai Arbo
S14: Heini Nygaard
S18: Noomi Káradóttir Rasmussen
S20: Guðrið Reinert Joensen
S22: Jóanis Nielsen
S26: Jens Pauli Nolsø
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Merkið - føroyska flaggið
FO DA SV BM
2
Merkið - det færøske flag

1. flokkur í Norðskála - Oyrar skúla

Oversat til dansk af D. Hansen
Indlæst på færøsk af Andrea á Rætt & Eyðun Samuelsen
Indlæst på dansk af Katrine Skov
3
4

Føroyska flaggið eitur Merkið.
Play audiofile

Det færøske flag hedder Merkið ("Mærket").
Play audiofile

5
6

Merkið hevur reyðan kross, bláa rond og hvítan dúk.
Play audiofile

“Merkið” har et rødt kors, med blå kant og hvid dug.
Play audiofile

7
8

Reyði krossurin er ⅛ av breiddini. Bláu rendurnar eru ½ av reyða litinum. Teir hvítu teigarnir eru fýrkantar. Teir, næst stongini, eru eitt kvadrat, meðan teir uttaru eru tvær ferðir so stórir.
Play audiofile

Det røde kors er ⅛ af flagets højde, de blå kanter er halvdelen af den røde farve. De hvide felter er firkantede. Dem nærmest flagstangen er kvadrater, mens de yderste er dobbelt så store.
Play audiofile

9
10

Tað vóru Jens Olivur Lisberg og aðrir, sum í 1919 teknaðu Merkið, men tað varð ikki viðurkent fyrr enn 25. apríl 1940.
Play audiofile

Det var Jens Olivur Lisberg og andre, som i 1919 tegnede Merkið; men det blev ikke anerkendt før den 25. april 1940.
Play audiofile

11
12

Áðrenn Føroyar fingu sítt egna flagg, var tað flaggað við Dannebrog í Føroyum. Í dag er tað bert amtmansborgin, ið flaggar við donskum flaggi.
Play audiofile

Indtil Færøerne fik sit eget flag, blev der flaget med Dannebrog på Færøerne. I dag er det kun Amtmandsborgen, der flager med det danske flag.
Play audiofile

13
14

Tað fyrsta Merkið, sum var gjørt, hongur í Fámjins kirkju.
Play audiofile

Det første eksemplar af Merkið, hænger i kirken i Fámjin.
Play audiofile

15
16

Flaggsangurin er “Sjá, tú blánar sum loftið”. Tað er Hans Andrias Djurhuus, sum hevur yrkt.
Play audiofile

Flagsangen hedder “Sjá, tú blánar sum loftið” ("Se, du bliver blå som himmelen"). Den er digtet af Hans Andrias Djurhuus.
Play audiofile

17
18

25. apríl er flaggdagur. Tá er flagdagshald í fleiri bygdum, har skótar og hornorkestur ganga skrúðgongu, og ein røða verður hildin.
Play audiofile

Den 25. april er flagdag. Dagen fejres i flere byer og bygder, hvor der er parade med spejdere og hornorkester, og hvor der holdes taler.
Play audiofile

19
20

Flaggdagurin er frídagur í skúlanum.
Play audiofile

På flagdagen har skolerne fri.
Play audiofile

21
22

Í 2015 fylti Merkið 75 ár. Tá gav frímerkjadeildin hesi frímerki út.
Play audiofile

I 2015 fyldte Merkið 75 år. Det færøske postvæsen udgav disse frimærker i denne forbindelse.
Play audiofile

23
24

Kennir tú til flaggdagar í hinum Norðurlondunum?
Play audiofile

Kender du flagdagene i de andre nordiske lande?
Play audiofile

25
Merkið - føroyska flaggið

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+6+12+16+20: Thordis Dahl Hansen
S8: 1. flokkur i Norðskála-Oyrar skúla
S10: Ukendt
S14: www.snar.fo
S18: Heini Nygaard - www.snar.fo
S22: www.stamps.fo
S24: Jonni Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Vår i Klæbu
BM DA SV NN FO
2
Forår i Klæbu

5.trinn ved Tanem oppvekstsenter

Oversat til dansk af 4. kl. Filipskolen; KBH/ Boline Lindberg-Christensen
Indlæst på bokmål af Laura Natalie Eriksen Maureira
Indlæst på dansk af Katrine Kold
3
4

Når våren kommer til Klæbu er det mange vårtegn å finne her. Trærne våkner til liv igjen og løvtrær får “museører”.
Play audiofile

Når foråret kommer til Klæbu, er der mange forårstegn at finde her. Træerne vækkes til live igen, og løvtræerne får “museører”.
Play audiofile

5
6

Det er vanlig at været skifter mellom snø, regn og sol. Det er varierende temperatur i løpet av våren.
Play audiofile

Det er normalt, at vejret skifter mellem sne, regn og sol. Der er skiftende temperaturer i løbet af foråret.
Play audiofile

7
8

Sola står lengre opp på himmelen. Det begynner også å bli varmere og lysere.
Play audiofile

Solen står højere oppe på himlen. Det begynder også at blive varmere og lysere.
Play audiofile

9
10

Trekkfuglene kommer tilbake om våren. Noen av fuglene kommer flyvende helt fra Afrika.
Play audiofile

Trækfuglene kommer tilbage om foråret. Nogle af fuglene kommer flyvende helt fra Afrika.
Play audiofile

11
12

Linerle og svarthvit fluesnapper er to av trekkfuglene som kommer flyvende tilbake. De har reist hele veien fra Afrika.
Play audiofile

Vipstjert og broget fluesnapper er to af trækfuglene, som kommer flyvende tilbage. De har rejst hele vejen fra Afrika.
Play audiofile

13
14

Et typisk vårtegn er at blomster titter opp i skog og mark.
Play audiofile

Et typisk forårstegn er, at blomster titter frem i skov og mark.
Play audiofile

15
16

Den første vårblomsten som dukker opp er vanligvis hestehov. Den blir også kalt for leirfivel eller tussilago farfara.
Play audiofile

Den første forårsblomst, som dukker op, er normalt følfod. Den bliver også kaldt for “leirfivel” eller “tussilago farfara”.
Play audiofile

17
18

Hvitveis og blåveis blomstrer i mai. Hvitveisen har giftige blader. Blåveisen er fredet i Norge.
Play audiofile

Hvid anemone og blå anemone blomstrer i maj. Den hvide anemone har giftige blade. Den blå anemone er fredet i Norge.
Play audiofile

19
20

Snøen smelter og bekkene sildrer. Sola varmer og snøen er i ferd med å forsvinne for denne gang.
Play audiofile

Sneen smelter, og bækkene klukker. Solen varmer, og sneen er i færd med at forsvinde for denne gang.
Play audiofile

21
22

Når våren kommer er det vanlig at froskene legger egg. Når froskeeggene klekkes kommer det ut rumpetroll.
Play audiofile

Når foråret kommer, er det normalt at frøerne lægger æg. Når frøernes æg klækkes, kommer der haletudser ud.
Play audiofile

23
24

En del dyr våkner opp fra vinterdvalen sin, blant annet grevlingen. I Klæbu kan du møte på grevling om våren.
Play audiofile

En del dyr vågner op fra deres vinterdvale; blandt andet grævlingen. I Klæbu kan du møde grævlingen om foråret.
Play audiofile

25
26

Bier og humler begynner å summe rundt omkring. Du kan også få øye på en marihøne hvis du er heldig.
Play audiofile

Bier og humlebier begynder at summe rundt omkring. Du kan også få øje på en mariehøne, hvis du er heldig.
Play audiofile

27
28

Voksne og barn stiller opp på dugnad rundt omkring i lokalsamfunnet. Dette er frivillig ryddearbeid, og man spiser gjerne litt mat sammen underveis.
Play audiofile

Voksne og børn stiller op til arbejdsdag rundt omkring i lokalsamfundet. Dette er frivilligt oprydningsarbejde, og man spiser ofte lidt mad sammen undervejs.
Play audiofile

29
30

Hva liker du best med våren?
Play audiofile

Hvad kan du bedst lide ved foråret?
Play audiofile

31
Vår i Klæbu

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Thomas Jh. Baumann - pixabay.com
S4: Commons.wikimedia.org
S6+18: Rune Torleif Kristiansen
S8: Michael Schwarzenberger
S10: Rihaij - pixabay.com
S12: Frauke Feind - pixabay.com
S14: Gudrun Engan Tronsaune
S16+20+22+28: Connie Isabell Kristiansen
S24: Dirk Schumacher - pixabay.com
S26: Filip Kruchlik - pixabay.com
S30: Zdeněk Chalupský - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens postkasser
Nordens postkasser

Stefan Åge Hardonk Nielsen


Indlæst på dansk af Katrine List Hansen
Indlæst på dansk af Katrine List Hansen
3
4

Har du nogensinde overvejet, hvordan de offentlige postkasser ser ud i andre lande?
Play audiofile

Har du nogensinde overvejet, hvordan de offentlige postkasser ser ud i andre lande?
Play audiofile

5
6

I Danmark er postkasserne røde. Logoet er et gult jagthorn og kongekrone øverst.
Play audiofile

I Danmark er postkasserne røde. Logoet er et gult jagthorn og kongekrone øverst.
Play audiofile

7
8

I Grønland ligner postkasserne de danske. Der er blot et stort P øverst.
Play audiofile

I Grønland ligner postkasserne de danske. Der er blot et stort P øverst.
Play audiofile

9
10

Men i Grønland finder man også en stor og berømt postkasse. Det er Julemandens postkasse. Den tømmes næste gang til jul.
Play audiofile

Men i Grønland finder man også en stor og berømt postkasse. Det er Julemandens postkasse. Den tømmes næste gang til jul.
Play audiofile

11
12

På Færøerne er alle postkasser blå. Det har de været siden 1976. Øverst er der et vædderhorn som logo.
Play audiofile

På Færøerne er alle postkasser blå. Det har de været siden 1976. Øverst er der et vædderhorn som logo.
Play audiofile

13
14

I Finland findes der både gule og blå postkasser. De gule er til langsom post, og de blå er til hurtig post.
Play audiofile

I Finland findes der både gule og blå postkasser. De gule er til langsom post, og de blå er til hurtig post.
Play audiofile

15
16

I Sverige er postkasserne gule og firkantede. I Sverige er logoet også et jagthorn og en kongekrone.
Play audiofile

I Sverige er postkasserne gule og firkantede. I Sverige er logoet også et jagthorn og en kongekrone.
Play audiofile

17
18

I Island er postkasserne røde. Logoet er et P og et horn.
Play audiofile

I Island er postkasserne røde. Logoet er et P og et horn.
Play audiofile

19
20

I Norge er postkasserne også røde. Men de har en anden form end i Danmark, Island og Færøerne.
Play audiofile

I Norge er postkasserne også røde. Men de har en anden form end i Danmark, Island og Færøerne.
Play audiofile

21
22

På Åland ser postkasserne meget anderledes ud. De er hvide med en gul stribe.
Play audiofile

På Åland ser postkasserne meget anderledes ud. De er hvide med en gul stribe.
Play audiofile

23
24

Ved du, hvordan postkasser ser ud i andre lande?
Play audiofile

Ved du, hvordan postkasser ser ud i andre lande?
Play audiofile

25
Nordens postkasser

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1:Tiberiu Ana - flickr.com
S4: Rebekka Hardonk Nielsen
S6: Elias Hardonk Nielsen
S8: Dorthe Ivalo
S10: Anette Fausing Thomsen
S12: Matthew Ross - commons.wikimedia.org
S14: Stefan Nielsen
S16+24: Lisa Borgström
S18: Bernd Hildebrandt - pixabay.com
S20: Connie Isabell Kristiansen
S22: Kjell Smult
Forrige side Næste side

Pages