Skift
sprog
Play audiofile
Svampe i Sverige
SV DA BM
2
Svampe i Sverige

Åk 3 på Frösakullsskolan

Oversat til dansk af 4. a Vonsild Skole
Indlæst på dansk af Mads Bro Schultz
Indlæst på dansk af Mads Bro Schultz
3
4

Kantarellens hat er gul. Sporerne spredes med vinden. Kantareller vokser i hele Sverige og er rigtig gode at spise.
Play audiofile

Kantarellens hat er gul. Sporerne spredes med vinden. Kantareller vokser i hele Sverige og er rigtig gode at spise.
Play audiofile

5
6

Hvid fluesvamp er en af vores giftigste svampe. Den vokser under gran og fyr. Svampen er smuk men dødelig giftig.
Play audiofile

Hvid fluesvamp er en af vores giftigste svampe. Den vokser under gran og fyr. Svampen er smuk men dødelig giftig.
Play audiofile

7
8

Gran-mælkehatten er en god svamp, som man kan plukke i august og september. Spiser man større mængder af den, kan urinen blive rød. Den vokser i granskove over hele Skandinavien.
Play audiofile

Gran-mælkehatten er en god svamp, som man kan plukke i august og september. Spiser man større mængder af den, kan urinen blive rød. Den vokser i granskove over hele Skandinavien.
Play audiofile

9
10

Rød fluesvamp er giftig. På toppen af hatten er der hvide prikker. Rød fluesvamp vokser under birketræer.
Play audiofile

Rød fluesvamp er giftig. På toppen af hatten er der hvide prikker. Rød fluesvamp vokser under birketræer.
Play audiofile

11
12

Støvbolde er en gruppe spiselige svampe. Støvbolden er pæreformet. Når en støvbold er moden brister den hårde hud og milliarder af sporer slipper ud i en røglignende sky.
Play audiofile

Støvbolde er en gruppe spiselige svampe. Støvbolden er pæreformet. Når en støvbold er moden brister den hårde hud og milliarder af sporer slipper ud i en røglignende sky.
Play audiofile

13
14

Trompet-kantarellen vokser i mosbegroede nåleskove. Den kommer sent i september og oktober. Svampen vokser i store grupper. Trompet-kantarellen er god at spise.
Play audiofile

Trompet-kantarellen vokser i mosbegroede nåleskove. Den kommer sent i september og oktober. Svampen vokser i store grupper. Trompet-kantarellen er god at spise.
Play audiofile

15
16

Mandelskørhatten er en spisesvamp, som vokser i kalkholdig jord med gran. Hattens brede er 6-12 cm. Farven varierer fra mørk brunlig til gulbrunlig.
Play audiofile

Mandelskørhatten er en spisesvamp, som vokser i kalkholdig jord med gran. Hattens brede er 6-12 cm. Farven varierer fra mørk brunlig til gulbrunlig.
Play audiofile

17
18

Almindelig pigsvamp er en spiselig pigsvamp, som vokser i løvskove og nåletræsskove. Både hatten og foden har en hvid til hvidgul farve. Som spisesvamp har den almindelige pigsvamp et hvidt og fast kød.
Play audiofile

Almindelig pigsvamp er en spiselig pigsvamp, som vokser i løvskove og nåletræsskove. Både hatten og foden har en hvid til hvidgul farve. Som spisesvamp har den almindelige pigsvamp et hvidt og fast kød.
Play audiofile

19
20

Karl Johansvampen er stor og tyk med brun hat. Den har fået sit navn efter kong Karl Johan. Den er en af vores bedste spiselige svampe.
Play audiofile

Karl Johansvampen er stor og tyk med brun hat. Den har fået sit navn efter kong Karl Johan. Den er en af vores bedste spiselige svampe.
Play audiofile

21
22

Stor kæmpeparasolhat er en af vores smukkeste og lækreste svampe. Hatten kan blive op til 40 cm i diameter. Svampen er sjælden i Norrland.
Play audiofile

Stor kæmpeparasolhat er en af vores smukkeste og lækreste svampe. Hatten kan blive op til 40 cm i diameter. Svampen er sjælden i Norrland.
Play audiofile

23
24

Den hvidlige fåreporesvamp er en af de rigtig gode spisesvampe blandt poresvampene. Den vokser i nåletræsskove. Fåreporesvampen findes i august og september.
Play audiofile

Den hvidlige fåreporesvamp er en af de rigtig gode spisesvampe blandt poresvampene. Den vokser i nåletræsskove. Fåreporesvampen findes i august og september.
Play audiofile

25
26

Den gule koralsvamp vokser i nåletræsskove, ofte i mos. Den kan blive 10-15 cm høj.
Play audiofile

Den gule koralsvamp vokser i nåletræsskove, ofte i mos. Den kan blive 10-15 cm høj.
Play audiofile

27
28

Have-champingnoner dufter godt, næsten som mandler. De smager også godt. Du må ikke forveksle have-champingnon med den hvide fluesvamp.
Play audiofile

Have-champingnoner dufter godt, næsten som mandler. De smager også godt. Du må ikke forveksle have-champingnon med den hvide fluesvamp.
Play audiofile

29
30

Sås og Kopp er en finlandssvensk duo, som har specialiseret sig i humoristiske sange og sketches. Nu skal I høre en svampe sang, som de har skrevet.
Play audiofile

Sås og Kopp er en finlandssvensk duo, som har specialiseret sig i humoristiske sange og sketches. Nu skal I høre en svampe sang, som de har skrevet.
Play audiofile

31
32

Sangen “Sopp Ohoj”.
Play audiofile

Sangen “Sopp Ohoj”.
Play audiofile

33
34

Hvad er din favorit svamp? Hvilke svampe vokser, hvor du bor?
Play audiofile

Hvad er din favorit svamp? Hvilke svampe vokser, hvor du bor?
Play audiofile

35
Svampe i Sverige

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1: Gerherd Gellinger - pixabay.com
S4: Andreas Kunze - commons.wikimedia.org
S6: Σ64 - commons.wikimedia.org
S8: Ian Sutton - commons.wikimedia.org
S10: Ravi Javas - publicdomainpictures.net
S12: Rosser1954 - commons.wikimedia.org
S14: Ripa - commons.wikimedia.org
S16: Puchatech K. - commons.wikimedia.org
S18: D J Kelly - commons.wikimedia.org
S20: Holger Krisp - commons.wikimedia.org
S22: Chris Parfitt - commons.wikimedia.org
S24: Bernypisa - commons.wikimedia.org
S26: Bernie Kohl - commons.wikimedia.org
S28: Friedrich Böhringer - commons.wikimedia.org
S30: sasokopp.fi
S32: Gaby Stein - pixabay.com
S34: PublicDomainPictures - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Norske husdyr
BM DA SV
2
Norske husdyr

Amalie Hovsten & Leah Evelyn Bjørsvik

Oversat til dansk af 4. a Vonsild Skole
Indlæst på dansk af Anna Juhl Kristensen
Indlæst på dansk af Anna Juhl Kristensen
3
4

Husdyr er dyr, som mennesket har tæmmet og drager nytte af. I Norge har vi en del husdyr. Dem kan du læse om i denne bog.
Play audiofile

Husdyr er dyr, som mennesket har tæmmet og drager nytte af. I Norge har vi en del husdyr. Dem kan du læse om i denne bog.
Play audiofile

5
6

Kvæg er store pattedyr og er planteædere. Køer bliver blandt andet brugt til kød- og mælkeproduktion.
Play audiofile

Kvæg er store pattedyr og er planteædere. Køer bliver blandt andet brugt til kød- og mælkeproduktion.
Play audiofile

7
8

Grisen er det dyr, som ligner mennesket mest. De får ofte mange unger og bliver brugt til kødproduktion.
Play audiofile

Grisen er det dyr, som ligner mennesket mest. De får ofte mange unger og bliver brugt til kødproduktion.
Play audiofile

9
10

Får bliver brugt til mange formål. Man laver garn af ulden og spiser kødet. Det er almindeligt at spise lammekød om efteråret, hvor mange laver en ret, som hedder “får i kål”.
Play audiofile

Får bliver brugt til mange formål. Man laver garn af ulden og spiser kødet. Det er almindeligt at spise lammekød om efteråret, hvor mange laver en ret, som hedder “får i kål”.
Play audiofile

11
12

Geden er et af de ældste husdyr i Norge. Den er god til at finde mad i vildmarken og er god til at klatre i fjeldene. Geden bliver mest brugt til mælkeproduktion.
Play audiofile

Geden er et af de ældste husdyr i Norge. Den er god til at finde mad i vildmarken og er god til at klatre i fjeldene. Geden bliver mest brugt til mælkeproduktion.
Play audiofile

13
14

Lamaer er et flokdyr og kan lide at passe på andre dyr. Derfor er det godt at have en lama som vagtdyr for fåreflokke, fordi den holder flokken samlet. Ulden fra lamaen bliver brugt til garn.
Play audiofile

Lamaer er et flokdyr og kan lide at passe på andre dyr. Derfor er det godt at have en lama som vagtdyr for fåreflokke, fordi den holder flokken samlet. Ulden fra lamaen bliver brugt til garn.
Play audiofile

15
16

Tamrener er rensdyr, som holdes som husdyr. Det er et meget alsidigt husdyr og bruges blandt andet som trækdyr og til kødproduktion. Man kan lave pyntegenstande og værktøj af geviret. Skindet bruges til at lave tøj af.
Play audiofile

Tamrener er rensdyr, som holdes som husdyr. Det er et meget alsidigt husdyr og bruges blandt andet som trækdyr og til kødproduktion. Man kan lave pyntegenstande og værktøj af geviret. Skindet bruges til at lave tøj af.
Play audiofile

17
18

Høns bruges hovedsageligt til at producere æg. Høns lægger ca. et æg om dagen.
Play audiofile

Høns bruges hovedsageligt til at producere æg. Høns lægger ca. et æg om dagen.
Play audiofile

19
20

Har du husdyr?
Play audiofile

Har du husdyr?
Play audiofile

21
Norske husdyr

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1: Cor Gaasbeek - pixabay.com
S4: Unsplash - pixabay.com
S6: Sofie Zbořilová - pixabay.com
S8: David Mark - pixabay.com
S10: Thijmen24 - pixabay.com
S12: Sergey Klimkin - pixabay.com
S14: Alexandra - pixabay.com
S16: Jacqueline Macou - pixabay.com
S18: Marcel Langthim - pixabay.com
S20: Chräcker Heller - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Historien om håndbold
Historien om håndbold

Tove Silset, Lise Vogt & Silje Jerpstad

Oversat til dansk af Stefan Åge Hardonk Nielsen
Indlæst på dansk af Mille Schou
Indlæst på dansk af Mille Schou
3
4

Håndbold er en vældig populær sport i alle de nordiske lande.
Play audiofile

Håndbold er en vældig populær sport i alle de nordiske lande.
Play audiofile

5
6

Håndbold er et boldspil, som blev opfundet af den danske lærer, Holger Nielsen, i slutningen af 1800-tallet i Danmark.
Play audiofile

Håndbold er et boldspil, som blev opfundet af den danske lærer, Holger Nielsen, i slutningen af 1800-tallet i Danmark.
Play audiofile

7
8

Der er syv spillere på banen. Seks spiller ude på banen og en står på mål.
Play audiofile

Der er syv spillere på banen. Seks spiller ude på banen og en står på mål.
Play audiofile

9
10

Det er forbudt at berøre bolden med foden. Bolden skal kun kastes og berøres med hænderne eller andre steder på overkroppen.
Play audiofile

Det er forbudt at berøre bolden med foden. Bolden skal kun kastes og berøres med hænderne eller andre steder på overkroppen.
Play audiofile

11
12

Håndbold blev introduceret på det olympiske program allerede i 1936. På det tidspunkt blev det spillet udendørs og med 11 markspillere på hvert hold.
Play audiofile

Håndbold blev introduceret på det olympiske program allerede i 1936. På det tidspunkt blev det spillet udendørs og med 11 markspillere på hvert hold.
Play audiofile

13
14

Moderne håndbold kom på det olympiske program i 1972. Der arrangeres verdensmesterskaber både for kvinder og mænd hvert andet år.
Play audiofile

Moderne håndbold kom på det olympiske program i 1972. Der arrangeres verdensmesterskaber både for kvinder og mænd hvert andet år.
Play audiofile

15
16

Danmarks kvinder har vundet OL tre gange: 1996, 2000 og 2004. Norge har vundet OL to gange - 2008 og 2012. I 2016 vandt de danske herrer OL.
Play audiofile

Danmarks kvinder har vundet OL tre gange: 1996, 2000 og 2004. Norge har vundet OL to gange - 2008 og 2012. I 2016 vandt de danske herrer OL.
Play audiofile

17
18

VM er blevet arrangeret for mænd siden 1938 og for kvinder siden 1967.
Play audiofile

VM er blevet arrangeret for mænd siden 1938 og for kvinder siden 1967.
Play audiofile

19
20

Sveriges herrelandshold har vundet verdensmesterskabet fire gange. I 1954, 1958, 1990 og 1999.
Play audiofile

Sveriges herrelandshold har vundet verdensmesterskabet fire gange. I 1954, 1958, 1990 og 1999.
Play audiofile

21
22

Danmark har vundet VM en gang for kvinder i 1997. Norge har vundet tre gange - i 1999, 2011 og 2015.
Play audiofile

Danmark har vundet VM en gang for kvinder i 1997. Norge har vundet tre gange - i 1999, 2011 og 2015.
Play audiofile

23
24

Kender du nogen, som spiller håndbold?
Play audiofile

Kender du nogen, som spiller håndbold?
Play audiofile

25
Historien om håndbold

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+8+18: Steindy - commons.wikimedia.org
S4+10: Armin Kübelbeck - commons.wikimedia.org
S6: videnskab.dk
S12: A. Frankl - Berlin (1936)
S14: ihf.info
S16+22: larvikognorge.blogg.no
S20: News Oresund
S24: Thadius Miller - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens nationalfugle
Nordens nationalfugle

1. b - Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Julie Madsen Grønne
Indlæst på dansk af Julie Madsen Grønne
3
4

En nationalfugl er en fugl, som man har valgt skal være ens lands specielle fugl. Ikke alle lande har en nationalfugl.
Play audiofile

En nationalfugl er en fugl, som man har valgt skal være ens lands specielle fugl. Ikke alle lande har en nationalfugl.
Play audiofile

5
6

Danmarks nationalfugl er knopsvanen. Den har en knop over næbet. Den findes overalt i Danmark.
Play audiofile

Danmarks nationalfugl er knopsvanen. Den har en knop over næbet. Den findes overalt i Danmark.
Play audiofile

7
8

Finlands nationalfugl er sangsvanen. Når den flyver, laver den trompetlyde. Dens næb er gult med sort spids.
Play audiofile

Finlands nationalfugl er sangsvanen. Når den flyver, laver den trompetlyde. Dens næb er gult med sort spids.
Play audiofile

9
10

På Færøerne er strandskaden nationalfugl. Den er en af de største vadefugle på Færøerne.
Play audiofile

På Færøerne er strandskaden nationalfugl. Den er en af de største vadefugle på Færøerne.
Play audiofile

11
12

På Island har man lunden. Den har et farvestrålende næb. Den opholder sig ude på havet, men yngler på land i store kolonier.
Play audiofile

På Island har man lunden. Den har et farvestrålende næb. Den opholder sig ude på havet, men yngler på land i store kolonier.
Play audiofile

13
14

I Norge er det vandstæren. Den lever af vandinsekter og smådyr, den finder i vandet. Den yngler, hvor der er strømmende vand.
Play audiofile

I Norge er det vandstæren. Den lever af vandinsekter og smådyr, den finder i vandet. Den yngler, hvor der er strømmende vand.
Play audiofile

15
16

Sveriges nationalfugl er solsorten. Den kan høres om morgenen og om aftenen, hvor den synger højt. Den findes i haver og parker. Den lever af regnorme, insekter og bær.
Play audiofile

Sveriges nationalfugl er solsorten. Den kan høres om morgenen og om aftenen, hvor den synger højt. Den findes i haver og parker. Den lever af regnorme, insekter og bær.
Play audiofile

17
18

I Estland er landsvalen nationalfugl. Den flyver meget hurtigt både højt og lavt. Den yngler ofte indenfor i åbne bygninger.
Play audiofile

I Estland er landsvalen nationalfugl. Den flyver meget hurtigt både højt og lavt. Den yngler ofte indenfor i åbne bygninger.
Play audiofile

19
20

Letland har hvid vipstjert som nationalfugl. De er lette at kende, fordi de vipper med halen hele tiden.
Play audiofile

Letland har hvid vipstjert som nationalfugl. De er lette at kende, fordi de vipper med halen hele tiden.
Play audiofile

21
22

I hvilket land tror du, at emuen er nationalfugl?
Play audiofile

I hvilket land tror du, at emuen er nationalfugl?
Play audiofile

23
Nordens nationalfugle

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: PublicDomainPictures - pixabay.com
S4: Setepenra0069 - deviantart.com
S6: Mindaugus Urbonas - commons.wikimedia.org
S8: Òskar Elías Sigurðsson - flickr.com
S10: Neokortex - commons.wikimedia.org
S12: USFWF - flickr.com
S14: Andrew2606 - commons.wikimedia.org
S16+18: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S:20: Andreas Trepete - commons.wikimedia.org
S22: Charice L. - flickr.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Elgen
Elgen

Åsa Börjesson och Jennie Kelloniemi

Oversat til dansk af Freja Vibeke Vad Nicolajsen & Line Munk Siefert
Indlæst på dansk af Nikoline Dupont
Indlæst på dansk af Nikoline Dupont
3
4

Elgen er verdens største nulevende hjort.
Play audiofile

Elgen er verdens største nulevende hjort.
Play audiofile

5
6

Elgens pels er mørkebrun eller gråbrun. Pelsen er tykkere om vinteren.
Play audiofile

Elgens pels er mørkebrun eller gråbrun. Pelsen er tykkere om vinteren.
Play audiofile

7
8

Tyren har horn og kan veje ca. 500 kg. Hunnen vejer ca. 350 kg og har ingen horn.
Play audiofile

Tyren har horn og kan veje ca. 500 kg. Hunnen vejer ca. 350 kg og har ingen horn.
Play audiofile

9
10

Elgen spiser kviste fra buske og træer, blåbær, lyng, fyrreskud, gederams og åkander.
Play audiofile

Elgen spiser kviste fra buske og træer, blåbær, lyng, fyrreskud, gederams og åkander.
Play audiofile

11
12

Elgens unger kaldes kalve. Elgen får 1-3 kalve. Kalvene er rødbrune og vejer ca. 10 kg ved fødslen.
Play audiofile

Elgens unger kaldes kalve. Elgen får 1-3 kalve. Kalvene er rødbrune og vejer ca. 10 kg ved fødslen.
Play audiofile

13
14

Det er normalt, at elgen går ind i menneskers haver og spiser fra træerne.
Play audiofile

Det er normalt, at elgen går ind i menneskers haver og spiser fra træerne.
Play audiofile

15
16

Der findes få hvide elge i Sverige, og farven skyldes en genetisk fejl.
Play audiofile

Der findes få hvide elge i Sverige, og farven skyldes en genetisk fejl.
Play audiofile

17
18

I Sverige har vi elgjagt om efteråret.
Play audiofile

I Sverige har vi elgjagt om efteråret.
Play audiofile

19
20

Har du nogensinde set en elg i virkeligheden?
Play audiofile

Har du nogensinde set en elg i virkeligheden?
Play audiofile

21
Elgen

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+6+8+10+12+14: Lisa Borgström
S4: Skeeze - pixabay.com
S16: Lasse Dybdahl - commons.wikimedia.org
S18: Diane Klettke - pixabay.com
S20: idee-scheibe - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Pokémon - Del 2
2
Pokémon - Del 2

Åk 2 på Frösakullsskolan

Oversat til dansk af Niklas Lyth, Daniel Larsen, Sofie Christoffersen & Freja Nicolajsen
Indlæst på dansk af Daniel Larsen
Indlæst på dansk af Daniel Larsen
3
4

Pokèmon startede som en animeret japansk TV tegneserie i 1990´erne. I Sverige blev det første afsnit sendt på TV4 i marts 2000.
Play audiofile

Pokèmon startede som en animeret japansk TV tegneserie i 1990´erne. I Sverige blev det første afsnit sendt på TV4 i marts 2000.
Play audiofile

5
6

Melodien "Gotta Catch 'Em All".
Play audiofile

Melodien "Gotta Catch 'Em All".
Play audiofile

7
8

Pokémon er en af historiens mest succesfulde spilserier og har spredt sig langt ud over computerspilsverdenen. Billedet forestiller en Boeing 747, som er dekoreret med Pokémon-figurer.
Play audiofile

Pokémon er en af historiens mest succesfulde spilserier og har spredt sig langt ud over computerspilsverdenen. Billedet forestiller en Boeing 747, som er dekoreret med Pokémon-figurer.
Play audiofile

9
10

Oddish ligner en blå plante med en rund krop og røde øjne. Fem store grønne blade gror fra hans hoved. Oddish lever i græs og er en nat-Pokémon.
Play audiofile

Oddish ligner en blå plante med en rund krop og røde øjne. Fem store grønne blade gror fra hans hoved. Oddish lever i græs og er en nat-Pokémon.
Play audiofile

11
12

Meowth er en kattelignende Pokémon med cremefarvet pels. Den tiltrækkes af skinnende og runde genstande. Meowth er en legesyg Pokémon.
Play audiofile

Meowth er en kattelignende Pokémon med cremefarvet pels. Den tiltrækkes af skinnende og runde genstande. Meowth er en legesyg Pokémon.
Play audiofile

13
14

Venusaur har en stor blomst på sin ryg. Venusaur er en udvikling af Balbasaur og Ivysaur.
Play audiofile

Venusaur har en stor blomst på sin ryg. Venusaur er en udvikling af Balbasaur og Ivysaur.
Play audiofile

15
16

Snorlax er en enorm Pokémon. Snorlax´ dage handler kun om at spise og sove. Snorlax er lydig.
Play audiofile

Snorlax er en enorm Pokémon. Snorlax´ dage handler kun om at spise og sove. Snorlax er lydig.
Play audiofile

17
18

Slowpoke er en lyserød Pokémon, som ligner en blanding mellem en salamander og en flodhest. Slowpoke bruger halen til at fange mad, ved at dyppe halen i vandet.
Play audiofile

Slowpoke er en lyserød Pokémon, som ligner en blanding mellem en salamander og en flodhest. Slowpoke bruger halen til at fange mad, ved at dyppe halen i vandet.
Play audiofile

19
20

Beedrill har sorte striber over hele sin krop og ligner mest en to-benet hveps. Beedrills bo skal man aldrig nærme sig.
Play audiofile

Beedrill har sorte striber over hele sin krop og ligner mest en to-benet hveps. Beedrills bo skal man aldrig nærme sig.
Play audiofile

21
22

Ekans bliver længere med alderen. Ekans lever i græs, på savanner og sletter. Han snor sig rundt om træers grene om natten for at hvile sig.
Play audiofile

Ekans bliver længere med alderen. Ekans lever i græs, på savanner og sletter. Han snor sig rundt om træers grene om natten for at hvile sig.
Play audiofile

23
24

Psyduck har altid hovedpine. Han anvender en mystisk kraft. Det er en gul Pokémon, som ligner en and eller et næbdyr.
Play audiofile

Psyduck har altid hovedpine. Han anvender en mystisk kraft. Det er en gul Pokémon, som ligner en and eller et næbdyr.
Play audiofile

25
26

Ponyta er svag, når den fødes. Ponyta bliver stærkere, når den snubler og falder for at holde trit med sine forældre. Denne Pokémon har en flammende manke og hale.
Play audiofile

Ponyta er svag, når den fødes. Ponyta bliver stærkere, når den snubler og falder for at holde trit med sine forældre. Denne Pokémon har en flammende manke og hale.
Play audiofile

27
28

Abra er en to-fodet Pokémon, som er mest gul. Abra kan genkende farer ved at læse tanker. Abra sover i atten timer i døgnet. Abra bor i byen.
Play audiofile

Abra er en to-fodet Pokémon, som er mest gul. Abra kan genkende farer ved at læse tanker. Abra sover i atten timer i døgnet. Abra bor i byen.
Play audiofile

29
30

Har du spillet nogle andre Pokémonspil end Pokémon Go?
Play audiofile

Har du spillet nogle andre Pokémonspil end Pokémon Go?
Play audiofile

31
Pokémon - Del 2

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1: The Pokémon Company - commons.wikimedia.org
S4: BagoGames - flickr.com
S6: Ken Fielding - commons.wikimedia.org
S8: Victor Unt - Frösakullsskolan
S10: Olivia Sjöö - Frösakullsskolan
S12: Axel Normark - Frösakullsskolan
S14: Emilie Schaffer - Frösakullsskolan
S16: Inez Schöbel - Frösakullsskolan
S18: William Johansson - Frösakullsskolan
S20: Simon Lundh - Frösakullsskolan
S22: Herman Nilsson - Frösakullsskolan
S24: Moa Sveningsson - Frösakullsskolan
S26: Elliot Nilsson - Frösakullsskolan
S28: Colin Woodcock - publicdomainpictures.net
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Pokémon - Del 1
2
Pokémon - Del 1

Åk 2 på Frösakullsskolan

Oversat til dansk af Line Siefert, Sebastian Sandholt, Anders Elgaard & Nicolai Barros
Indlæst på dansk af Jakob Davidsen
Indlæst på dansk af Jakob Davidsen
3
4

Pokémon er skabt af Satoshi Tajiri i 1996. Pokémon var i begyndelsen et GameBoy-spil. Pokémon findes bl.a. som spil til Nintendos spilkonsoller og som samlekort.
Play audiofile

Pokémon er skabt af Satoshi Tajiri i 1996. Pokémon var i begyndelsen et GameBoy-spil. Pokémon findes bl.a. som spil til Nintendos spilkonsoller og som samlekort.
Play audiofile

5
6

I Pokémonspillet bliver spilleren en Pokémontræner, som skal fange alle Pokémon.
Play audiofile

I Pokémonspillet bliver spilleren en Pokémontræner, som skal fange alle Pokémon.
Play audiofile

7
8

Metapod ligner en grøn puppe. Kroppen er halvmåneformet. Den bevæger sig ikke meget og Metapod bor i skoven.
Play audiofile

Metapod ligner en grøn puppe. Kroppen er halvmåneformet. Den bevæger sig ikke meget og Metapod bor i skoven.
Play audiofile

9
10

Pidgeotto er en flyvende Pokémon. Pidgeotto kan bære sit bytte flere mil og har et fantastisk syn.
Play audiofile

Pidgeotto er en flyvende Pokémon. Pidgeotto kan bære sit bytte flere mil og har et fantastisk syn.
Play audiofile

11
12

Butterfree er dygtig til at søge efter honning fra blomster. Butterfree har en lyseblå næse med to hugtænder. Butterfrees vinger er dækket med giftigt pulver.
Play audiofile

Butterfree er dygtig til at søge efter honning fra blomster. Butterfree har en lyseblå næse med to hugtænder. Butterfrees vinger er dækket med giftigt pulver.
Play audiofile

13
14

Seel har runde øjne og en sort næse, som lukkes, når han svømmer. Seel bor på et isbjerg.
Play audiofile

Seel har runde øjne og en sort næse, som lukkes, når han svømmer. Seel bor på et isbjerg.
Play audiofile

15
16

Zubat er en blå flagermus. Zubat har fire spidse tænder. Zubat er stille og ubevægelig. Han findes på mørke steder om dagen.
Play audiofile

Zubat er en blå flagermus. Zubat har fire spidse tænder. Zubat er stille og ubevægelig. Han findes på mørke steder om dagen.
Play audiofile

17
18

Clefairy er en tobenet lyserød Pokémon med en stjerneformet krop. Clefairy er genert, men den danser gerne, når det er fuldmåne.
Play audiofile

Clefairy er en tobenet lyserød Pokémon med en stjerneformet krop. Clefairy er genert, men den danser gerne, når det er fuldmåne.
Play audiofile

19
20

Gastly består af giftig gas. Den har en bred lyserød mund med to synlige hugtænder. Gastly er et legesygt væsen, og han skræmmer gerne folk.
Play audiofile

Gastly består af giftig gas. Den har en bred lyserød mund med to synlige hugtænder. Gastly er et legesygt væsen, og han skræmmer gerne folk.
Play audiofile

21
22

Pidgey foretrækker at flygte fra sine fjender i stedet for at kæmpe mod dem. Den basker hurtigt med vingerne, så den pisker støvskyer op.
Play audiofile

Pidgey foretrækker at flygte fra sine fjender i stedet for at kæmpe mod dem. Den basker hurtigt med vingerne, så den pisker støvskyer op.
Play audiofile

23
24

Raichu er dækket af mørkorange pels med en hvid mave. Hvis de elektriske sække bliver opladt for meget, vokser Raichus hale. Denne Pokémon findes i skove.
Play audiofile

Raichu er dækket af mørkorange pels med en hvid mave. Hvis de elektriske sække bliver opladt for meget, vokser Raichus hale. Denne Pokémon findes i skove.
Play audiofile

25
26

Venonat tiltrækkes af skarpt lys. Venonats gift kommer fra hele hans buskede krop. Den lever i tætbevoksede skove.
Play audiofile

Venonat tiltrækkes af skarpt lys. Venonats gift kommer fra hele hans buskede krop. Den lever i tætbevoksede skove.
Play audiofile

27
28

Hvilke Pokémon kan du fange, hvor du bor?
Play audiofile

Hvilke Pokémon kan du fange, hvor du bor?
Play audiofile

29
Pokémon - Del 1

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1: The Pokémon Company - commons.wikimedia.org
S4: Commons.wikimedia.org
S6: Bago Games - flickr.com
S8: Israa Mashhdawi - Frösakullsskolan
S10: Noah Ivarsson - Frösakullsskolan
S12: Tilde Forsling - Frösakullsskolan
S14: Alexander Månsson - Frösakullsskolan
S16: Oliver Rysen - Frösakullsskolan
S18: David Hembjer - Frösakullsskolan
S20: Vilma Ring - Frösakullsskolan
S22: Benjamin Lindblad - Frösakullsskolan
S24: Victor Unt - Frösakullsskolan
S26: Olivia Sjöö - Frösakullsskolan
S28: Frösakullsskolans fritidsbarn
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Melodi Grand Prix
Melodi Grand Prix

Klass 4 Frösakullsskolan

Oversat til dansk af Stefan Åge Hardonk Nielsen
Indlæst på dansk af Cecilia Krupa Hougaard
Indlæst på dansk af Cecilia Krupa Hougaard
3
4

Svensk Melodi Grand Prix er en sangkonkurrence, som holdes hvert år for at finde et bidrag til det internationale Melodi Grand Prix - Eurovision.
Play audiofile

Svensk Melodi Grand Prix er en sangkonkurrence, som holdes hvert år for at finde et bidrag til det internationale Melodi Grand Prix - Eurovision.
Play audiofile

5
6

Det første Melodi Grand Prix blev holdt i 1958, og da vandt Alice Babs med sangen “Lilla stjärna” (Lille stjerne).
Play audiofile

Det første Melodi Grand Prix blev holdt i 1958, og da vandt Alice Babs med sangen “Lilla stjärna” (Lille stjerne).
Play audiofile

7
8

I 2002 blev reglerne ændret. I stedet for én finale med 10 sange, er der nu 5 delfinaler og en finale. Det betyder, at vi får flere sangbidrag til konkurrencen.
Play audiofile

I 2002 blev reglerne ændret. I stedet for én finale med 10 sange, er der nu 5 delfinaler og en finale. Det betyder, at vi får flere sangbidrag til konkurrencen.
Play audiofile

9
10

Melodi Grand Prix er en af Sveriges mest sete programmer, og har mere end 3.000.000 seere.
Play audiofile

Melodi Grand Prix er en af Sveriges mest sete programmer, og har mere end 3.000.000 seere.
Play audiofile

11
12

I 1974 vandt ABBA med sangen “Waterloo” i Brighton, Storbritannien.
Play audiofile

I 1974 vandt ABBA med sangen “Waterloo” i Brighton, Storbritannien.
Play audiofile

13
14

Sangen “Waterloo”.
Play audiofile

Sangen “Waterloo”.
Play audiofile

15
16

I 1984 vandt Herreys med sangen “Diggiloo Diggiley” i Luxembourg.
Play audiofile

I 1984 vandt Herreys med sangen “Diggiloo Diggiley” i Luxembourg.
Play audiofile

17
18

Sangen “Diggiloo Diggiley”.
Play audiofile

Sangen “Diggiloo Diggiley”.
Play audiofile

19
20

I 1991 vandt Carola med sangen “Fångad av en stormvind” (Fanget af en storm) i Rom, Italien.
Play audiofile

I 1991 vandt Carola med sangen “Fångad av en stormvind” (Fanget af en storm) i Rom, Italien.
Play audiofile

21
22

Sangen “Fångad av en stormvind”.
Play audiofile

Sangen “Fångad av en stormvind”.
Play audiofile

23
24

I 1999 vandt Charlotte Nilsson med sangen “Tusen och en natt” (Tusind og en nat) i Jerusalem, Israel.
Play audiofile

I 1999 vandt Charlotte Nilsson med sangen “Tusen och en natt” (Tusind og en nat) i Jerusalem, Israel.
Play audiofile

25
26

Sangen “Tusen och en natt”.
Play audiofile

Sangen “Tusen och en natt”.
Play audiofile

27
28

I 2012 vandt Loreen med sangen “Euphoria” i Baku, Aserbajdsjan.
Play audiofile

I 2012 vandt Loreen med sangen “Euphoria” i Baku, Aserbajdsjan.
Play audiofile

29
30

Sangen “Euphoria”.
Play audiofile

Sangen “Euphoria”.
Play audiofile

31
32

I 2015 vandt Måns Zelmerlöw med sangen “Heroes” i Wien, Østrig.
Play audiofile

I 2015 vandt Måns Zelmerlöw med sangen “Heroes” i Wien, Østrig.
Play audiofile

33
34

Sangen “Heroes”.
Play audiofile

Sangen “Heroes”.
Play audiofile

35
36

I 2016 kom Frans på 5. pladsen med sangen “If I were sorry” i Stockholm, Sverige.
Play audiofile

I 2016 kom Frans på 5. pladsen med sangen “If I were sorry” i Stockholm, Sverige.
Play audiofile

37
38

Sangen “If I were sorry”.
Play audiofile

Sangen “If I were sorry”.
Play audiofile

39
40

Kan du synge nogle af vindersangene fra Melodi Grand Prix?
Play audiofile

Kan du synge nogle af vindersangene fra Melodi Grand Prix?
Play audiofile

41
Melodi Grand Prix

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1: Stepankron - commons.wikimedia.org
S4: Rob Young - flickr.com
S6: Commons.wikiedia.org
S8: Signe Brockman - flickr.com
S10: Greger Ravik - commons.wikimedia.org
S12+14: AVRO - commons.wikimedia.org
S16+18: Youtube.com
S20+22: Per Ingar Nilsen - commons.wikimedia.org
S24+26: Daniel Aragay - flickr.com
S28+30: Possan - flickr.com
S32+34: Daniel Åhs Karlsson - commons.wikimedia.org
S26+38: SONY Music - commons.wikimedia.org
S40: Frederik Posse - flickr.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Den danske folkeskole
2
Den danske folkeskole

Katharina Terp & Olivia Jørgensen


Indlæst på dansk af Cecilia Krupa Hougaard
Indlæst på dansk af Cecilia Krupa Hougaard
3
4

I den danske folkeskole har elever fra 0.-3. klasse 30 timer om ugen, mens de ældre elever i 7.-9. klasse har mellem 33-35 timer om ugen.
Play audiofile

I den danske folkeskole har elever fra 0.-3. klasse 30 timer om ugen, mens de ældre elever i 7.-9. klasse har mellem 33-35 timer om ugen.
Play audiofile

5
6

Allerede i 1. klasse får man engelsk, og fra 5. klasse får man tysk.
Play audiofile

Allerede i 1. klasse får man engelsk, og fra 5. klasse får man tysk.
Play audiofile

7
8

I 4. og 5. klasse, har alle elever håndværk og design.
Play audiofile

I 4. og 5. klasse, har alle elever håndværk og design.
Play audiofile

9
10

I 7. klasse kommer der mange nye fag som f.eks. fysik/kemi, geografi og biologi.
Play audiofile

I 7. klasse kommer der mange nye fag som f.eks. fysik/kemi, geografi og biologi.
Play audiofile

11
12

Fysik/kemi, geografi og biologi er slået sammen til ét fag i de små klasser. Det hedder natur/teknologi.
Play audiofile

Fysik/kemi, geografi og biologi er slået sammen til ét fag i de små klasser. Det hedder natur/teknologi.
Play audiofile

13
14

Fra 8. klasse får man typisk karakterer.
Play audiofile

Fra 8. klasse får man typisk karakterer.
Play audiofile

15
16

Når man kommer i 9. klasse skal man op til afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk. Derudover bliver der trukket to andre fag ud, som man skal til prøve i.
Play audiofile

Når man kommer i 9. klasse skal man op til afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk. Derudover bliver der trukket to andre fag ud, som man skal til prøve i.
Play audiofile

17
18

Alle elever skal have en time om ugen, som kaldes understøttende undervisning. Der laver man mange forskellige ting med sin klasse. F.eks. kan man snakke om problemer i klassen.
Play audiofile

Alle elever skal have en time om ugen, som kaldes understøttende undervisning. Der laver man mange forskellige ting med sin klasse. F.eks. kan man snakke om problemer i klassen.
Play audiofile

19
20

I den danske folkeskole, skal man have bevægelse mindst én gang om dagen.
Play audiofile

I den danske folkeskole, skal man have bevægelse mindst én gang om dagen.
Play audiofile

21
22

På de fleste skoler er der mulighed for at være indenfor og udenfor i pauserne.
Play audiofile

På de fleste skoler er der mulighed for at være indenfor og udenfor i pauserne.
Play audiofile

23
24

I spisefrikvarteret, har de fleste danske elever deres egen madpakke med.
Play audiofile

I spisefrikvarteret, har de fleste danske elever deres egen madpakke med.
Play audiofile

25
26

I den danske folkeskole er der noget, som hedder lektiecafe. Det går ud på, at man laver sine lektier på skolen.
Play audiofile

I den danske folkeskole er der noget, som hedder lektiecafe. Det går ud på, at man laver sine lektier på skolen.
Play audiofile

27
28

På mange skoler er der tradition for at 9. klasserne kaster med karameller og klæder sig ud på deres sidste skoledag.
Play audiofile

På mange skoler er der tradition for at 9. klasserne kaster med karameller og klæder sig ud på deres sidste skoledag.
Play audiofile

29
30

Hvordan er skolen i dit land?
Play audiofile

Hvordan er skolen i dit land?
Play audiofile

31
Den danske folkeskole

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+6+8+14+16+20+24+28: Jette Laursen
S10: Katharina Terp & Olivia Jørgensen
S12+18+22+26: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S30: StockSnap - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Forår i Klæbu
Forår i Klæbu

5.trinn ved Tanem oppvekstsenter

Oversat til dansk af 4. kl. Filipskolen; KBH/ Boline Lindberg-Christensen
Indlæst på dansk af Katrine Kold
Indlæst på dansk af Katrine Kold
3
4

Når foråret kommer til Klæbu, er der mange forårstegn at finde her. Træerne vækkes til live igen, og løvtræerne får “museører”.
Play audiofile

Når foråret kommer til Klæbu, er der mange forårstegn at finde her. Træerne vækkes til live igen, og løvtræerne får “museører”.
Play audiofile

5
6

Det er normalt, at vejret skifter mellem sne, regn og sol. Der er skiftende temperaturer i løbet af foråret.
Play audiofile

Det er normalt, at vejret skifter mellem sne, regn og sol. Der er skiftende temperaturer i løbet af foråret.
Play audiofile

7
8

Solen står højere oppe på himlen. Det begynder også at blive varmere og lysere.
Play audiofile

Solen står højere oppe på himlen. Det begynder også at blive varmere og lysere.
Play audiofile

9
10

Trækfuglene kommer tilbage om foråret. Nogle af fuglene kommer flyvende helt fra Afrika.
Play audiofile

Trækfuglene kommer tilbage om foråret. Nogle af fuglene kommer flyvende helt fra Afrika.
Play audiofile

11
12

Vipstjert og broget fluesnapper er to af trækfuglene, som kommer flyvende tilbage. De har rejst hele vejen fra Afrika.
Play audiofile

Vipstjert og broget fluesnapper er to af trækfuglene, som kommer flyvende tilbage. De har rejst hele vejen fra Afrika.
Play audiofile

13
14

Et typisk forårstegn er, at blomster titter frem i skov og mark.
Play audiofile

Et typisk forårstegn er, at blomster titter frem i skov og mark.
Play audiofile

15
16

Den første forårsblomst, som dukker op, er normalt følfod. Den bliver også kaldt for “leirfivel” eller “tussilago farfara”.
Play audiofile

Den første forårsblomst, som dukker op, er normalt følfod. Den bliver også kaldt for “leirfivel” eller “tussilago farfara”.
Play audiofile

17
18

Hvid anemone og blå anemone blomstrer i maj. Den hvide anemone har giftige blade. Den blå anemone er fredet i Norge.
Play audiofile

Hvid anemone og blå anemone blomstrer i maj. Den hvide anemone har giftige blade. Den blå anemone er fredet i Norge.
Play audiofile

19
20

Sneen smelter, og bækkene klukker. Solen varmer, og sneen er i færd med at forsvinde for denne gang.
Play audiofile

Sneen smelter, og bækkene klukker. Solen varmer, og sneen er i færd med at forsvinde for denne gang.
Play audiofile

21
22

Når foråret kommer, er det normalt at frøerne lægger æg. Når frøernes æg klækkes, kommer der haletudser ud.
Play audiofile

Når foråret kommer, er det normalt at frøerne lægger æg. Når frøernes æg klækkes, kommer der haletudser ud.
Play audiofile

23
24

En del dyr vågner op fra deres vinterdvale; blandt andet grævlingen. I Klæbu kan du møde grævlingen om foråret.
Play audiofile

En del dyr vågner op fra deres vinterdvale; blandt andet grævlingen. I Klæbu kan du møde grævlingen om foråret.
Play audiofile

25
26

Bier og humlebier begynder at summe rundt omkring. Du kan også få øje på en mariehøne, hvis du er heldig.
Play audiofile

Bier og humlebier begynder at summe rundt omkring. Du kan også få øje på en mariehøne, hvis du er heldig.
Play audiofile

27
28

Voksne og børn stiller op til arbejdsdag rundt omkring i lokalsamfundet. Dette er frivilligt oprydningsarbejde, og man spiser ofte lidt mad sammen undervejs.
Play audiofile

Voksne og børn stiller op til arbejdsdag rundt omkring i lokalsamfundet. Dette er frivilligt oprydningsarbejde, og man spiser ofte lidt mad sammen undervejs.
Play audiofile

29
30

Hvad kan du bedst lide ved foråret?
Play audiofile

Hvad kan du bedst lide ved foråret?
Play audiofile

31
Forår i Klæbu

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1: Thomas Jh. Baumann - pixabay.com
S4: Commons.wikimedia.org
S6+18: Rune Torleif Kristiansen
S8: Michael Schwarzenberger
S10: Rihaij - pixabay.com
S12: Frauke Feind - pixabay.com
S14: Gudrun Engan Tronsaune
S16+20+22+28: Connie Isabell Kristiansen
S24: Dirk Schumacher - pixabay.com
S26: Filip Kruchlik - pixabay.com
S30: Zdeněk Chalupský - pixabay.com
Forrige side Næste side

Pages