Skift
sprog
De islandske julemænd
De islandske julemænd

Helga Dögg Sverrisdóttir

3
4

De islandske julemænd er i familie med trolde. Der er 13 i alt. Før i tiden skræmte de børn og stjal fra folk. I dag giver de børnene noget i skoen f. eks. en mandarin, slik eller legetøj. Børn sætter skoen i vinduet 13 dage før jul. Hvis de er uartige, får de en kartoffel i skoen.

5
6

Julemændenes far og mor hedder Leppalúði og Grýla. Det siges at Grýla spiser uartige børn. Julekatten, som Leppalúði holder, tager børn, som ikke får nyt tøj til jul.

7
8

Den 12. december begynder julemændene at komme til beboede områder. Den første hedder Stekkjastaur. Før i tiden prøvede han at suge mælken af fårene i stalden hos landmændene.

9
10

Den 13. december kommer Giljagaur. Før malkemaskinens tid listede han ind i stalden og stjal skummet i mælkespandene.

11
12

Julemanden, som kommer den 14. december, hedder Stúfur fordi han er den mindste. Han stjæler folks stegepander og spiser resterne i dem.

13
14

Den 15. december kommer Thvörusleikir oppe fra fjeldet. Han slikker grydeskeen, som gryden blev skrabet med.

15
16

Den 16. december kommer Pottasleikir på besøg. Han prøver at finde gryder, som ikke er vasket op for at slikke resterne.

17
18

Askasleikir kommer den 17. december. Han skjulter sig under sengen. Hvis nogen, i gamle dage, satte deres trækar med mad på gulvet, greb han det og slikkede alt, som var i det.

19
20

Hurðaskellir kommer til husene 18. december. Han går rundt og smækker med døre, så folk ikke kan sove.

21
22

Julemanden, som kommer 19. december hedder Skyrgámur. Han elsker skyr. Han listede sig ind i spisekammeret og åd skyr fra et kar.

23
24

Bjúgnakrækir kommer på besøg den 20. december. Han elsker at spise tykke lammepølser og stjæler dem, han kan finde.

25
26

Den 21. december kommer Gluggagæir på besøg. Han er ikke så grådig med mad, som nogle af hans brødre, men han er nysgerrig og kigger ind af vinduerne.

27
28

Gáttathefur kommer den 22. december. Han har en stor næse og synes godt om duften af tynde ´løvbrød´ (laufabrauð) og andre kager, når der bages før julen.

29
30

Lillejuleaften, den 23. december, kommer Ketkrókur, som er sulten efter kød. Han bruger alle kneb for at finde kød.

31
32

Kertasnikir kommer juleaftensdag 24. december. I gamle dage var lys sjældne og værdifulde, og derfor var det en stor glæde, når børnene fik deres eget lys til jul. Derfor ville Kertasnýkir også have et lys.

33
34

Hvordan er historien om julemanden i dit land?

35
De islandske julemænd

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-34: Þjóminjasafn Íslands

www.thjodminjasafn.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Vandfald i Island
Vandfald i Island

Svanhvít Hreinsdóttir


Indlæst på dansk af Hjalte Aaby Salling Sørensen
3
4

I Island er der meget vand. Der er meget grundvand, det sner og regner. Der kommer også vand, når gletsjerne smelter, mest om sommeren. I Island er der bjerge og bakker og derfor mange vandfald.Play audiofile

5
6

Nogle af elvene er bjergelve og de er klare og rene. Gletsjer-elvene kommer fra gletsjerne og de bærer en masse ler og sand med sig. Ofte mødes disse elve, og det er interessant at se dem blande sig sammen.Play audiofile

7
8

Dettifoss er Islands kraftigste vandfald og det er 100 meter bredt og 45 meter højt. Elven, den ligger i, hedder Jökulsá á Fjöllum. Tæt på Dettifoss er to mindre vandfald - Hafragilsfoss og Selfoss.Play audiofile

9
10

Gullfoss er det mest berømte og mest besøgte vandfald i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Vandfaldet er i alt 32 meter, som er fordelt på to vandfald.Play audiofile

11
12

Nedenfor Eyjafjallajökull er Seljalandsfoss. Det er 62 meter højt og populært hos turister. Det er muligt at gå om bagved vandfaldet, som mange synes er helt specielt.Play audiofile

13
14

Skógafoss er et 60 meter højt og 25 meter bredt vandfald i Skógá. Det er det sidste i rækken af mange vandfald i Skógá og det smukkeste. Et sagn siger, at i grotten bagved vandfaldet, er der en guldkiste.Play audiofile

15
16

Dynjandi ligger på Vestfjordene og øverst er vandfaldet 30 meter bredt men 60 meter nederst. Det er 100 meter højt og der er flere vandfald længere nede.Play audiofile

17
18

I nationalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Der er meget smukt søjlebasalt omkring vandfaldet.Play audiofile

19
20

Hraunfossar (lavavandfaldet) ligger ikke i en elv, men vandet kommer direkte fra lavaen i mange små vandfald, som falder i Hvítá i Borgarfjörður.Play audiofile

21
22

Goðafoss (Gudernes vandfald) er i Skjálfandafljót og er 12 meter højt. Det siges at lagmanden Thorgeir kastede sine hedenske gudestatuer i vandfaldet, da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har vandfaldet fået dette navn.Play audiofile

23
24

Ikke alle vandfalde er store, men i Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er der et lille vandfald, som børn elsker at hoppe i, når vejret er godt.Play audiofile

25
26

Findes der vandfald i dit land?Play audiofile

27
Vandfald i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+16: Diego delso - commons.wikimedia.org
S4: Jacqueline Macou - pixabay.com
S6: www.ferlir.is
S8: Txetxu - flickr.com
S10: Gamene - flickr.com
S12+20+22: 12019 - pixabay.com
S14: Jeremy Goldberg - commons.wikimedia.org
S18: Andrés Nieto Porras - flickr.com
S24: Svanhvít Hreinsdóttir
S26: Marshall Sisterson - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Vandfald i Island
Vandfald i Island

Svanhvít Hreinsdóttir


Indlæst på dansk af Hjalte Aaby Salling Sørensen
3
4

I Island er der meget vand. Der er meget grundvand, det sner og regner. Der kommer også vand, når gletsjerne smelter, mest om sommeren. I Island er der bjerge og bakker og derfor mange vandfald.Play audiofile

5
6

Nogle af elvene er bjergelve og de er klare og rene. Gletsjer-elvene kommer fra gletsjerne og de bærer en masse ler og sand med sig. Ofte mødes disse elve, og det er interessant at se dem blande sig sammen.Play audiofile

7
8

Dettifoss er Islands kraftigste vandfald og det er 100 meter bredt og 45 meter højt. Elven, den ligger i, hedder Jökulsá á Fjöllum. Tæt på Dettifoss er to mindre vandfald - Hafragilsfoss og Selfoss.Play audiofile

9
10

Gullfoss er det mest berømte og mest besøgte vandfald i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Vandfaldet er i alt 32 meter, som er fordelt på to vandfald.Play audiofile

11
12

Nedenfor Eyjafjallajökull er Seljalandsfoss. Det er 62 meter højt og populært hos turister. Det er muligt at gå om bagved vandfaldet, som mange synes er helt specielt.Play audiofile

13
14

Skógafoss er et 60 meter højt og 25 meter bredt vandfald i Skógá. Det er det sidste i rækken af mange vandfald i Skógá og det smukkeste. Et sagn siger, at i grotten bagved vandfaldet, er der en guldkiste.Play audiofile

15
16

Dynjandi ligger på Vestfjordene og øverst er vandfaldet 30 meter bredt men 60 meter nederst. Det er 100 meter højt og der er flere vandfald længere nede.Play audiofile

17
18

I nationalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Der er meget smukt søjlebasalt omkring vandfaldet.Play audiofile

19
20

Hraunfossar (lavavandfaldet) ligger ikke i en elv, men vandet kommer direkte fra lavaen i mange små vandfald, som falder i Hvítá i Borgarfjörður.Play audiofile

21
22

Goðafoss (Gudernes vandfald) er i Skjálfandafljót og er 12 meter højt. Det siges at lagmanden Thorgeir kastede sine hedenske gudestatuer i vandfaldet, da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har vandfaldet fået dette navn.Play audiofile

23
24

Ikke alle vandfalde er store, men i Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er der et lille vandfald, som børn elsker at hoppe i, når vejret er godt.Play audiofile

25
26

Findes der vandfald i dit land?Play audiofile

27
Vandfald i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+16: Diego delso - commons.wikimedia.org
S4: Jacqueline Macou - pixabay.com
S6: www.ferlir.is
S8: Txetxu - flickr.com
S10: Gamene - flickr.com
S12+20+22: 12019 - pixabay.com
S14: Jeremy Goldberg - commons.wikimedia.org
S18: Andrés Nieto Porras - flickr.com
S24: Svanhvít Hreinsdóttir
S26: Marshall Sisterson - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens flag
Norðurlendsk fløgg

Stefan Åge Hardonk Nielsen

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Aleksander Nielsen
3
4

Her er Sveriges flag. Det er blåt med et gult kors. Det stammer tilbage fra 1500-tallet.
Play audiofile

Her er svenska flaggið. Tað er blátt við gulum krossi. Tað stavar frá 16. øld.

5
6

Her er Norges flag. Det er både rødt, hvidt og blåt. Det stammer fra år 1821.
Play audiofile

Her er norska flaggið. Tað er bæði reytt, hvítt og blátt. Tað stavar frá 1821.

7
8

Islands flag er mest blå. Det har et rødt og et hvidt kors. Det har været officielt flag i Island siden 1915.
Play audiofile

Íslendska flaggið er mest blátt. Tað hevur ein reyðan og ein hvítan kross. Tað hevur verið alment flagg í Íslandi síðani 1915.

9
10

Her er Danmarks flag. Det er rødt og hvidt. Det hedder Dannebrog.
Play audiofile

Her er danska flaggið. Tað er reytt og hvítt. Tað eitur Danabrók.

11
12

Færøerne har også et flag. Det er rødt, hvidt og blåt. Flaget hedder Merkið, som betyder "Mærket". Det blev første gang anvendt i 1919.
Play audiofile

Føroyar hava eisini eitt flagg. Tað er reytt, hvítt og blátt. Flaggið eitur Merkið. Tað varð fyrstu ferð brúkt í 1919.

13
14

Grønlands flag kaldes Erfalasorput, som betyder “Vores flag”. Det har en sol i midten, som stiger op fra havet. Flaget er rødt og hvidt.
Play audiofile

Grønlendska flaggið verður nevnt Erfalasorput, sum merkir “okkara flagg”. Tað hevur eina sól í miðjuni, sum rísur úr sjónum. Flaggið er reytt og hvítt.

15
16

Her er flaget fra Finland. Det er hvidt og blåt. Det kaldes Siniristilippu, som betyder "blå korsflag".
Play audiofile

Her er finska flaggið. Tað er hvítt og blátt. Tað nevnist Siniristilippu, sum merkir “blátt krossflagg”.

17
18

Der er blå, gul og rød i Ålands flag. Det er fra 1953. Det ligner det svenske flag med et rødt kors i midten for at vise sine svenske rødder, selvom man hører til Finland.
Play audiofile

Tað er blátt, gult og reytt í álendska flagginum. Tað er frá 1953. Tað líkist svenska flagginum við einum reyðum krossi í miðjuni fyri at vísa sínar svensku røtur, hóast man hoyrir til Finnland.

19
20

Her er det samiske flag, som bruges af samere i Norge, Sverige, Finland og Rusland. Det har været anerkendt siden 1992.
Play audiofile

Her er sámiska flaggið, sum sámarnir í Noregi, Svøríki, Finnlandi og Russlandi brúka. Tað hevur verið viðurkent síðani 1992.

21
22

Kan du tegne andre flag?
Play audiofile

Dugir tú at tekna onnur fløgg?

23
Nordens flag

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Søren Sigfusson - norden.org
S4: Håkan Dahlström
S6: Connie Isabell Kristiansen
S8: Worldislandinfo.com
S10: Kenneth Friis Christensen
S12: Thordis Dahl Hansen
S14: Anna Aleksandrova
S16: Iago Laz
S18: Mark A. Wilson
S20: Connie Isabell Kristiansen
S22: ACME Squares
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang
2
Tú alfagra land mítt- føroyski tjóðsangurin

5. flokkur í Skúlanum við Streymin


Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
Indlæst på færøsk af David Æðustein Busk/ 5.klasse i Skúlanum við Streymin
3
4

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

Føroyski tjóðsangurin eitur “Tú alfagra land mítt”.
Play audiofile

5
6

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði hevur yrkt tjóðsangin 1. februar í 1906.
Play audiofile

7
8

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

Símun av Skarði livdi frá 1872 til 1942. Hann gjørdi nógvar fosturlandsyrkingar.
Play audiofile

9
10

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

Petur Alberg hevur gjørt lagið til tjóðsangin.
Play audiofile

11
12

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

Tjóðsangurin varð fyrstu ferð sungin millum manna 26. desember - 2. jóladag - 1907.
Play audiofile

13
14

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

Tjóðsangurin hevur trý ørindi.
Play audiofile

15
16

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

Fyrsta ørindi í tjóðsanginum er soleiðis:
Play audiofile

17
18

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

"Tú alfagra land mítt,
mín dýrasta ogn!
Play audiofile

19
20

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

á vetri so randhvítt,
á sumri við logn,
Play audiofile

21
22

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

tú tekur meg at tær
so tætt í tín favn.
Play audiofile

23
24

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

Tit oyggjar so mætar,
Guð signi tað navn,
Play audiofile

25
26

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

sum menn tykkum góvu,
tá teir tykkum sóu.
Play audiofile

27
28

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

Ja, Guð signi Føroyar, mítt land!"
Play audiofile

29
30

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

Hvat veitst tú um tykkara tjóðsang?
Play audiofile

31
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang
2
Tú alfagra land mítt- føroyski tjóðsangurin

5. flokkur í Skúlanum við Streymin


Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
Indlæst på færøsk af David Æðustein Busk/ 5.klasse i Skúlanum við Streymin
3
4

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

Føroyski tjóðsangurin eitur “Tú alfagra land mítt”.
Play audiofile

5
6

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði hevur yrkt tjóðsangin 1. februar í 1906.
Play audiofile

7
8

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

Símun av Skarði livdi frá 1872 til 1942. Hann gjørdi nógvar fosturlandsyrkingar.
Play audiofile

9
10

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

Petur Alberg hevur gjørt lagið til tjóðsangin.
Play audiofile

11
12

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

Tjóðsangurin varð fyrstu ferð sungin millum manna 26. desember - 2. jóladag - 1907.
Play audiofile

13
14

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

Tjóðsangurin hevur trý ørindi.
Play audiofile

15
16

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

Fyrsta ørindi í tjóðsanginum er soleiðis:
Play audiofile

17
18

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

"Tú alfagra land mítt,
mín dýrasta ogn!
Play audiofile

19
20

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

á vetri so randhvítt,
á sumri við logn,
Play audiofile

21
22

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

tú tekur meg at tær
so tætt í tín favn.
Play audiofile

23
24

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

Tit oyggjar so mætar,
Guð signi tað navn,
Play audiofile

25
26

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

sum menn tykkum góvu,
tá teir tykkum sóu.
Play audiofile

27
28

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

Ja, Guð signi Føroyar, mítt land!"
Play audiofile

29
30

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

Hvat veitst tú um tykkara tjóðsang?
Play audiofile

31
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Kender du Haderslev?
DA BM SV FO IS
2
Kennir tú Haderslev?

Betina Bek Faaborg

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Kathrine Lysen
Indlæst på færøsk af Eyðrið Gunnarsdóttir
3
4

Haderslev er en by i Sønderjylland. Der bor ca. 22.000 mennesker. Om vinteren kan man køre med veterantoget dertil.
Play audiofile

Haderslev er ein býur í Suðurjútlandi. Har búgva umleið 22.000 fólk. Um veturin kanst tú koyra við ellistoki higar.
Play audiofile

5
6

Haderslev har ikke altid været dansk. Fra 1864 -1920 var Haderslev en tysk by. Her er et mindesmærke fra da, Haderslev blev dansk igen.
Play audiofile

Haderslev hevur ikki altíð verið danskur. Frá 1864-1920 var Haderslev ein týskur býur. Her er ein minnisvarði frá tí, at Haderslev gjørdist danskur aftur.
Play audiofile

7
8

Det røde vandtårn er byens vartegn. Taget er lavet af kobber. Kobber bliver grønt, når det bliver gammelt.
Play audiofile

Tað reyða vatntornið er býarmerkið í býnum. Tekjan er úr kopari. Kopar verður grønt, tá ið tað eldist.
Play audiofile

9
10

Når det er jul står juletræet på byens torv blandt de gamle huse. Sidste lørdag i november samles folk på torvet og vækker julemanden.
Play audiofile

Á jólum stendur jólatræið á býartorginum millum tey gomlu húsini. Síðsta leygardag í november koma fólk saman á torginum fyri at vakja jólamannin.
Play audiofile

11
12

Haderslev er en domkirkeby. Kirken hedder Vor Frue Kirke og kan let ses fra hele byen.
Play audiofile

Í Haderslev er ein dómkirkja. Kirkjan eitur “Vor Frue Kirke” og sæst úr øllum býnum.
Play audiofile

13
14

På havnen ligger Streetdome. Har kan man skate og lave parkour både ude og inde. På den gamle silo kan man klatre og rapelle.
Play audiofile

Á keiini er “Streetdome”. Har kanst tú standa á rennifjøl og gera “parkour” bæði úti og inni. Á gomlu korngoymsluni kanst tú klintra og síga.
Play audiofile

15
16

På kasernen bor der soldater. Den 4. maj samles mange mennesker på pladsen foran kasernen til lysfest for at fejre Danmarks befrielse efter 2. verdenskrig.
Play audiofile

Í hermannabúðunum búgva hermenn. 4. mai koma nógv fólk saman á økinum framman fyri hermannabúðirnar til ljóssýning fyri at hátíðarhalda leysgevingina av Danmark eftir 2. verðaldarbardaga.
Play audiofile

17
18

Om sommeren kan man sejle med hjuldamperen Helene ud på Haderslev Fjord.
Play audiofile

Um summarið kanst tú sigla við hjóldamparanum, Helenu, úti á fjørðinum.
Play audiofile

19
20

Haderslev dyrehave er Danmarks næststørste. I dyrehaven bor krondyr og dådyr. To af hjortene er meget specielle, da de er helt hvide. De kaldes albinoer.
Play audiofile

Djóragarðurin í Haderslev er tann næststørsti í Danmark. Í djóragarðinum liva krúnhjørtir og dádýr. Tveir hjørtir eru ógvuliga serligir, av tí at teir eru púra hvítir. Teir verða nevndir litloysingar.
Play audiofile

21
22

Haderslev (Vojens) er kendt for deres ishockeyhold SønderjyskE. Men de er også gode til fodbold og håndbold.
Play audiofile

Haderslev (Vojens) er kent fyri teirra íshockeylið, SønderjyskE. Men tey eru eisini góð í fótbólti og hondbólti.
Play audiofile

23
24

Kløften er i dag en park. I gamle dage drev bønderne deres køer til marked herigennem. Om sommeren er her en stor musikfestival.
Play audiofile

Kluftin er í dag ein stórur garður. Í gomlum døgum róku bøndurnir kýrnar hjá sær til marknaðin henda vegin. Um summarið er ein stórur tónleikafestivalur her.
Play audiofile

25
Kender du Haderslev?

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Haderslev Kommune
S4+20+22: Kenneth Faaborg
S6+8+10+14+24: Betina Bek Faaborg
S12: Claude David
S16: JEK - commons.wikimedia.org
S18: Visithaderslev.dk
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske sommerhuse
2
Danske sommerhuse

Jette Laursen


Indlæst på dansk af Lukas Hastrup
3
4

Der er mere end 200.000 sommerhuse langs den danske kyststrækning.Play audiofile

5
6

De første sommerhuse i Danmark blev bygget i 1800-tallet af rige mennesker.Play audiofile

7
8

I 1938 fik alle ret til to ugers ferie, og mange blev interesserede i små billige sommerhuse.Play audiofile

9
10

En stor del af de danske sommerhuse er bygget i 60´erne og 70´erne.Play audiofile

11
12

Danskerne bruger deres sommerhuse i weekender og ferier.Play audiofile

13
14

Sommerhusene bliver også lejet ud til især tyske turister.Play audiofile

15
16

De fleste sommerhuse er bygget af træ.Play audiofile

17
18

Nogle sommerhuse har stråtag.Play audiofile

19
20

Andre har tagpap på taget.Play audiofile

21
22

Mange sommerhuse er sorte og har hvide vinduer.Play audiofile

23
24

De fleste sommerhuse har en lys indretning.Play audiofile

25
26

Der er ofte træbeklædning indvendig, og der er tit køjesenge i et sommerhus.Play audiofile

27
28

Har du prøvet at bo i sommerhus?Play audiofile

29
Danske sommerhuse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-28: Jette Laursen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang
2
Tú alfagra land mítt- føroyski tjóðsangurin

5. flokkur í Skúlanum við Streymin


Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
Indlæst på færøsk af David Æðustein Busk/ 5.klasse i Skúlanum við Streymin
3
4

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

Føroyski tjóðsangurin eitur “Tú alfagra land mítt”.
Play audiofile

5
6

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði hevur yrkt tjóðsangin 1. februar í 1906.
Play audiofile

7
8

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

Símun av Skarði livdi frá 1872 til 1942. Hann gjørdi nógvar fosturlandsyrkingar.
Play audiofile

9
10

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

Petur Alberg hevur gjørt lagið til tjóðsangin.
Play audiofile

11
12

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

Tjóðsangurin varð fyrstu ferð sungin millum manna 26. desember - 2. jóladag - 1907.
Play audiofile

13
14

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

Tjóðsangurin hevur trý ørindi.
Play audiofile

15
16

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

Fyrsta ørindi í tjóðsanginum er soleiðis:
Play audiofile

17
18

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

"Tú alfagra land mítt,
mín dýrasta ogn!
Play audiofile

19
20

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

á vetri so randhvítt,
á sumri við logn,
Play audiofile

21
22

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

tú tekur meg at tær
so tætt í tín favn.
Play audiofile

23
24

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

Tit oyggjar so mætar,
Guð signi tað navn,
Play audiofile

25
26

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

sum menn tykkum góvu,
tá teir tykkum sóu.
Play audiofile

27
28

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

Ja, Guð signi Føroyar, mítt land!"
Play audiofile

29
30

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

Hvat veitst tú um tykkara tjóðsang?
Play audiofile

31
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Jutlandia - en dansk historie
Jutlandia - en dansk historie

Stefan Nielsen


Indlæst på dansk af Oliver Hall Svensson (sang: Anne-Katrine Klitgaard & Emmelie Beldringe)
3
4

M/S Jutlandia var et skib, som blev bygget på Nakskov Skibsværft på Lolland som passagerskib og fragtskib i 1934.Play audiofile

5
6

M/S betyder motorskib. Jutlandia betyder “Jylland” på latin. Frem til 1951 fungerede det som passager- og fragtskib.Play audiofile

7
8

M/S Jutlandia er kendt i Danmark, fordi det fungerede som hospitalsskib under Koreakrigen, som aktivt varede fra 1950 til 1953. Men krigen er faktisk ikke afsluttet endnu mellem Nordkorea og Sydkorea (2017).Play audiofile

9
10

I 1951 blev Jutlandia sendt afsted til Korea og sejlede under tre forskellige flag. Dannebrog, FN-flag og Røde Kors-flag. Tjenesten varede i 999 dage - frem til 1953.Play audiofile

11
12

Jutlandia nåede at behandle næsten 5000 sårede soldater og ca. 6000 civile koreanere på de tre år.Play audiofile

13
14

I 1960 blev Jutlandia brugt som kongeskib under den thailandske konges besøg i Norden. I 1963 brugte Dronning Margrethe 2. skibet på en længere rejse.Play audiofile

15
16

Jutlandia blev ophugget i Bilbao, Spanien i 1965.Play audiofile

17
18

På Langelinje i København står der en mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Der står:Play audiofile

19
20

“23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Korea-Krigen. Denne sten fra Korea er givet i taknemmelighed af koreanske veteraner.”Play audiofile

21
22

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kendt for de fleste i Danmark. Den blev udgivet i 1986 og er stadig en af de mest spillede live-numre.Play audiofile

23
24

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” i skolerne.Play audiofile

25
26

Sangen “Jutlandia”.Play audiofile

27
28

Hvad ved du om Nordkorea og Sydkorea?Play audiofile

29
Jutlandia - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+14: Svend Lehmann Nielsen- commons.wikimedia.org
S4+6+12: www.nakskovlokalarkiv.dk
S10: Madden + Wilfried Huss - commons.wikimedia.org/ ©Røde Kors
S16: mystampworld.net
S18: Leif Jørgensen - commons.wikimedia.org
S20: Ngchikit - commons.wikimedia.org
S22: Hreinn Gudlaugsson - commons.wikimedia.org
S24: Jørund Føreland Pedersen - commons.wikimedia.org
S26: www.discogs.com
S27: Tekst/ musik: Kim Larsen (Forklædt som voksen -1986)
S28:Darwinek - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side

Pages